Mødedato: 27.08.2015, kl. 19:00
Mødested: ABC-lokalet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Meddelelser

Problemstilling

Der kommer en del store sager i høring i den nærmeste fremtid:
Borgerinddragelsesprojektet Sammen om Byen - forventes behandlet på lokaludvalgets møde i september
Kommuneplan 2015 - forventes behandlet på Lokaludvalgets møde i september
VVM-redegørelse for Metro til Sydhavnen - forventes behandlet på lokaludvalgets møde i september
Bynet 2019 (busdriften efter indvielse af Metro-Cityringen) kommer i høring i november 2015


Miljø- og Naturklagenævnet afholder besigtigelse af Tippen med efterfølgende borgermøde på Karens Minde den 10. september. Mødested: Tippen ved Sydløbsvej kl. 10. Det er vigtigt, at alle der har mulighed deltager.

Vejnavnenævnet har truffet beslutning om vejnavnene på Teglholmen. Navnene er i overensstemmelse med lokaludvalget og Nordeas forslag. Vejnavnenævnets beslutning kan ses her:
http://www.kk.dk/edoc-agenda/26029/df4a3cc9-4e84-4cdc-aed5-bd06f5ebdd76/38526233-eebe-46c5-91d1-4a632c6a37bd

Skæve Boliger: Socialforvaltningen oplyser, at Økonomiudvalget nu har bragt en række nye grunde i kommunen i spil til opførelse af skæve boliger. Grundene på Thomas Koppels Allé og Spontinisvej er ikke slettet fra listen, men Socialforvaltningen vil undersøge mulighederne for at bygge på de nye grunde. Borgmesteren foretrækker placeringer uden for Sydhavnen.

Beslutning

Borgerhenvendelsen fra Borgernes tid blev drøftet. Der var enighed om, at lokaludvalget ikke kunne gøre så meget, andet end at formidle hvad lokaludvalget kan og hvordan man søger om puljemidlerne. Tilgangen hertil skal drøftes på næste møde i lokaludvalget.

Lokaludvalget tog de øvrige meddelelser til efterretning.
Til top