Mødedato: 27.06.2019, kl. 19:00
Mødested: ABC-Lokalet, Karens Minde, Wagnersvej 19

Lokaludvalgets ønsker til Budget 2020 (budgetbrev)

Se alle bilag
Lokaludvalget skal drøfte og prioritere udvalgenes forslag til et brev til Borgerrepræsentationen med lokaludvalgets ønsker til budget 2020.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget drøfter og prioriterer forslag til budgetønsker til  kommunens budget for 2020

 

Problemstilling

Lokaludvalget vedtager hvert år indholdet af et brev med budgetønsker, der skal sendes til medlemmerne af Borgerrepræsentationen. Brevet sendes inden sommerferien til Borgerrepræsentationens sekretariat, der videreformidler det til medlemmerne af Borgerrepræsentationen. Brevet sendes desuden til Økonomiforvaltningens direktion.

Sekretariatet har på baggrund af drøftelser i Forretningsudvalget og med udgangspunkt i sidste års budgetbrev udarbejdet vedhæftede forslag til lokaludvalgets ønsker til budget 2020. Der er taget højde for, at brevet skal være relativt kort og med fokus på få, men væsentlige emner for lokaludvalget.

 

Løsning

Lokaludvalget drøfter vedlagte udkast til budgetbrev og vedtager dette med eventuelle ændringer.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv nogen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

Sekretariatet videresender det brev, lokaludvalget vedtager, til medlemmerne af Borgerrepræsentationen, Borgerrepræsentationens Sekretariat samt Økonomiforvaltningens direktion.

 

Beslutning

Lokaludvalget drøftede udkastet til budgetbrev.

Lokaludvalget besluttede at prioritere 3 områder: Børnekulturstedet og Pladehallen, Cykelsti langs Fragtvej samt Afslutning af helhedsrenovering af Ellebjerg Skole og Bavnehøj Skole.

Johan ønskede følgende bemærkning ført til protokols: "Jeg havde ønsket, at idrætten blev prioriteret som 1 af de tre top-ønsker".

Lokaludvalget besluttede, at de øvrige punkter i udkastet til budgetbrev skulle medtages i ikke-prioriteret form.

Lokaludvalget bemyndigede sekretariatet til at indsende det endelige brev til medlemmerne af Borgerrepræsentationen efter godkendelse af Forretningsudvalget.

 

Inhabilitet: Steen og Ann var inhabile under drøftelsen af punktet om Karens Minde Kulturhus.

Jan og Brian var inhabile under behandlingen af punktet vedrørende Kulturkoordinator.

Til top