Godkendelse af lokaludvalgets bydelsplan samt orientering om det videre arbejde
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget godkender teksten til bydelsplanen, der er vedlagt som bilag.
2. at lokaludvalget tager orienteringen om det videre arbejde til efterretning
Problemstilling
På sit møde den 30. marts godkendte lokaludvalget med nogle få redaktionelle ændringer den bydelsplan, der var sendt til repræsentantskabet den 27. marts 2023.
Repræsentantskabet har ikke haft bemærkninger til bydelsplanen, som dermed er godkendt.
Lokaludvalget har i vedlagte udgave af bydelsplanen indarbejdet de 3 ændringer, lokaludvalget besluttede på mødet den 30. marts - det drejer sig om en tilføjelse i afsnittet i kap. 3 om Bavnehøj, hvor miljøet omkring AFUK er tilføjet som en del af Bavnehøjs egenart. Desuden er et afsnit om Mozarts Plads taget ud af afsnittet om Det gamle Sydhavn, og endelig er der i kap. 5 om Socialudvalgets indsatsområder tilføjet en bemærkning om den stigning i middellevealderen, der er set over de seneste 10 år.
Status på det igangværende og videre arbejde:
Sekretariatet arbejder på Pixi-udgaven af bydelsplanen, som skal sendes til tryk senest den 9. maj. Den vil ligge klar til fejringen af bydelsplanen den 22. maj kl. 17-18.30 på Loftet.
Sekretariatet er i fuld gang med at planlægge fejringen. Forretningsudvalget indstiller, at så mange som muligt af lokaludvalgets medlemmer deltager. derudover sendes der invitationer ud til alle foreninger i Sydhavnen, og vi arbejder på at få fremstillet nogle plakater, som medlemmerne kan få med fra lokaludvalgsmødet og hænge op, der hvor I bor og færdes. Desuden vil fejringen blive annonceret på hjemmesiden, lokaludvalgets Facebook-side samt andre relevante lokale sider på Facebook.
Konceptet for fejringen er at fortælle Sydhavnerne om bydelsplanen, og også få dem til at engagere sig i lokaludvalgets arbejde i de kommende år. Der vil blive serveret "bobler" (mousserende vin), øl, vand og vi prøver at få bagt en Sydhavnskage.
Sekretariatet og Forretningsudvalget håber på stort fremmøde.
Lokaludvalgsforpersonerne godkendte på deres møde den 18. april, at sekretariaterne laver en fælles video på i alt ca. 5 min. med kort info om bydelsplanerne, der skal indlede temamødet d. 1. juni. Denne video sættes nu i produktion.
Løsning
Lokaludvalget godkender bydelsplanen (vedhæftet) og tager statusorienteringen til efterretning.
Økonomi
Intet
Videre proces
Se ovenfor.
Beslutning
Bydelsplanen blev godkendt
Forslaget til Speak til video blev godkendt
Sekretariatet kan spørge OMFR Bavnehøj, om vi kan bruge deres plakatstandere
Joan foreslog, at Tovholderne i forbindelse med fejringen af bydelsplanen, fortæller om deres del af den- og at det skal med, at den ikke så statisk som den har været. Da den er dynamisk, kan der blive plads til nye initiativer og nye kræfter.
Hans foreslog, at Sekretariatet laver standere med nogle billeder til fejringen, hvor tovholderne kan have plads.