Mødedato: 27.03.2025, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus

Beslutning om godkendelse af dato for afholdelse af Høstpicnic 2025 samt nedsættelse af arbejdsgruppe.

Kgs. Enghave Lokaludvalg skal godkende datoen for afholdelse af Høstpicnic samt nedsætte en arbejdsgruppe, der kan hjælpe med at planlægge arrangementet.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget godkender, at årets Høstpicnic afholdes lørdag den 13. september 2025

2. at lokaludvalget nedsætter en arbejdsgruppe på mindst 3 medlemmer, der skal planlægge arrangementet i samarbejde med miljømedarbejderen.

Problemstilling

Bymiljøudvalget foreslår, at årets Høstpicnic afholdes lørdag den 13. september.

Afholdelse af Høstpicnic er en af de opgaver, lokaludvalget byder ind med i Partnerskabet Tippen Syder, og partnerne, grønne foreninger og frivillige står for forskellige aktiviteter på dagen.

For at understrege, at der er tale om et arrangement, som lokaludvalget står for, ønsker Forretningsudvalget at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal planlægge arrangementet i samarbejde med miljømedarbejderen.

Miljømedarbejderen vil udarbejde en projektbeskrivelse til lokaludvalgets møde den 24. april.

Løsning

Lokaludvalget godkender datoen for Høstpicnic og nedsætter en arbejdsgruppe, der sammen med miljømedarbejderen skal planlægge arrangementet.

Økonomi

Lokaludvalget godkendte på sit møde den 21. november 2024 at afsætte et rammebeløb til afholdelse af Høstpicnic på 40.000 kr. der vil i forbindelse med godkendelsen af projektplanen på aprilmøde blive fremlagt et budget, som lokaludvalget skal godkende, for at midlerne kan udmøntes.

Videre proces

Miljømedarbejderen indkalder arbejdsgruppen til deres første møde.

Til top