Meddelelser til lokaludvalget
Cykeltur med SF:
Sekretariatet har modtaget følgende fra SF i Sydhavnen:
"Kære lokaludvalg
I SF Sydhavnen er vi meget interesseret i problematikkerne vedr. Sydhavnstippen. Dels om udvidelsen af togbanen, vejen til og fra Sydhavnstippen samt det nye byggeri.
Vi har planlagt en cykeltur søndag den 6.april kl. 12 og vil gerne høre om en af jer kan vise os problematikkerne ved sydhavnstippen. Vi regner med at være 5-6 stykker"
Henvendelsen er sendt videre til Bymiljøudvalget og Bådehavnsgadegruppen med opfordring til, at nogen melder sig til at vise SF rundt i området omkring Tippen.
Besøg fra Handicaprådet i København:
Sekretariatet har modtaget følgende fra Handicaprådet i København:
"
Kære sekretariat
Handicaprådet vil meget gerne mødes med Kgs. Enghave Lokaludvalg. Er det noget, lokaludvalget kunne have lyst til?
Formålet med mødet er at styrke kendskabet til hinanden, samarbejde og sparring. Konkret ønsker Handicaprådet at fortælle lidt om, hvem de er og hvad handicaprådet arbejder med, samt have en dialog og sparre om universelt design og fritid i lokalområdet.
Derfor ønsker Handicaprådet, at enkelte handicaprådsmedlemmer kan foretræde hos lokaludvalget."
Socialudvalget vurderer, at et foretræde skal ske for hele lokaludvalget, da spørgsmål om tilgængelighed mm kan vedrøre både KUs og BMUs områder (ud over SUs). Handicaprådet er inviteret til at deltage på lokaludvalgets møde i maj.
Lad mig endelig høre, om I synes det er en god ide – i så fald kan vi efterfølgende aftale nærmere ift. dato for besøget.
Bh. Ida / Handicaprådets sekretariat