Godkendelse af projektbeskrivelse og udmøntning af budget for visionen for Bådehavnsgade
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal godkende projektbeskrivelsen til Lokaludvalgets arbejde med Bådehavnsgade Syd, samt afsætte midler til projektet. Projektet omhandler lokaludvalgets ønske om at bidrage til et nyt kvarter i Sydhavnen, der er i tråd med omgivelserne og bydelen.
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
- at lokaludvalget godkender vedlagte projektbeskrivelse til projektet, Bådehavnsgade Syd – Udvikling og beskrivelse af egenart.
- at lokaludvalget afsætter 100.000 kr. af egne projekter til at dække omkostningerne til projektet.
Problemstilling
Ad 1) Lokaludvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde for at det nye bådehavnskvarter kommer til at afspejle områdets egenart og bliver et integreret kvarter i Sydhavnen. Byudviklingsområdet er placeret i et område med væsentlig naturmæssig og kulturel værdi, hvor vi oplever stor interesse og engagement fra borgere og lokalområde. I den forbindelse har lokaludvalget besluttet at arbejde for: lavere bebyggelsesprocent, lavere byggehøjde, reducering af trafikken ved at begrænse bebyggelsesprocenten, håndtering af trafikale udfordringer, der ikke indeholder en forlængelse af Fragtvej gennem de naturskønne områder, Sydhavnstippen og Valbyparken. Da lokaludvalget besluttede ovenstående prioriteringer, var der ligeledes enighed om, at det er vigtigt at få politikerne på Rådhuset i tale i god tid inden lokalplanen behandles og vedtages. Nærværende projekt skal frembringe en visualisering af hvordan Bådehavnsgade Syd kan afspejle områdets egenart og resten af Sydhavnen - gennem inddragelse af borgere, aktuelle aktører og eksperter, til fremstilling af en publikation vha. af en arkitekt/byplanlægger.
Der henvises i øvrigt til vedlagte projektbeskrivelse udarbejdet af arbejdsgruppen.
Ad 2) Kgs. Enghave Lokaludvalg har tidligere besluttet at udmønte 120.000 kr. til det samlede projekt, som tilbageføres til puljen, hvis budgettet ikke forbruges. Arbejdsgruppe foreslår, at der afsættes 100.000kr til at dække omkostningerne ved projektet:
Budget |
||
2 x borgermøder/workshops inkl. forplejning |
|
20.000kr |
Kommunikation/Tryksager ifm. 2 x workshops |
|
8.500kr |
Distribution af tryksager |
|
1.500kr |
Honorar til arkitekt/byplanlægger, herunder deltagelse/dataindsamling ved alle borgermøder/workshops/møder m.m., samt visualiseringer og beskrivelser af områdets egenart |
|
60.000kr |
Tryk af publikation (produktet) |
|
10.000kr |
|
|
|
I alt |
|
100.000kr. |
Løsning
Lokaludvalget godkender vedlagte projektplan og godkender, at der afsættes 100.000kr til at dække omkostningerne til projektet.
Økonomi
Der afsættes 100.000kr. fra egne projekter til at afholde omkostningerne ved projektet.
Videre proces
Arbejdsgruppen arbejder videre med planlægningen og eksekvering af projektet. Arbejdsgruppen vil løbende opdatere resten af lokaludvalget, som vil få lejlighed til at kommentere på et ikke færdigt udkast til produktet om Bådehavsgades egenart.