Mødedato: 27.02.2025, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus

Orientering om kommende borgerinddragelse i forbindelse med høring af tillæg 12 til Lokalplan 310 (Scandiagade 15)

Kgs. Enghave Lokaludvalg skal orienteres om borgerinddragelsen i forbindelse med TMFs høring af tillæg 12 til Lokalplan 310 (nyt byggeri ved Scandiagade 15).

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget tager orienteringen  om borgerinddragelsen i forbindelse med TMFs høring af forslag til tillæg 12 til Lokalplan 310 (nyt byggeri ved Scandiagade 15) til efterretning.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget har den 4. februar 2025 behandlet forslag til tillæg 12 til lokalplan 310.

Høringsmaterialet kan findes her: Forslag til tillæg 12 til lokalplan Teglværkshavnen med udbygningsaftale, Vesterbro/Kgs. Enghave | Københavns Kommune

Som det fremgår af indstillingen, vil Kgs. Enghave Lokaludvalg blive hørt i den offentlige høringsperiode, som forventes at være fra begyndelsen af marts til begyndelsen af maj i år. Materialet gennemgås derfor ikke nærmere her.

Teknik- og Miljøforvaltningen spurgte før TMUs behandling af indstillingen lokaludvalget, om lokaludvalget ønskede at der skal afholdes et borgermøde i høringsperioden. Bymiljøudvalget svarede tilbage, at sagen middelbart forekom lidt for lille til et borgermøde, forstået på den måde, at den påvirker forholdsmæssigt få beboere/borgere, men at lokaludvalget gerne ville se høringsmaterialet før en endelig beslutning.

TMU har besluttet, at borgerinddragelsen skal ske ved, at der afholdes en offentlig byvandring i området i høringsperioden. Det bliver kort før Bymiljøudvalgets møde i maj, men den endelige dato er ikke kendt endnu. Lokaludvalget vil blive inviteret til at deltage i byvandringen.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen om at borgerinddragelsen i denne sag ved ske ved en byvandring i området omkring A. C. Meyers Vænge i høringsperioden.

Økonomi

Intet

Videre proces

Hvis tidsplanen holder, kan høringen behandles på lokaludvalgets møde i enten marts eller april, hvor Bymiljøudvalget kan blive bemyndiget til at indsende høringssvar efter deres møde i begyndelsen af maj.

Til top