Mødedato: 27.01.2022, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus - Stuen på 1.

Grej til projekter ved Naturskolen

Lokaludvalget skal beslutte en bemyndigelse til indkøb af småmateriel til egne projekter ved Naturskolen.

Tidligere beslutninger

Ved det ordinære møde i Kgs. Enghave Lokaludvalg i november 2021 besluttede lokaludvalget budget for puljemidlerne i 2022:

https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Kongens%20Enghave%20Lokaludv…

  1. Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

  1. at sekretariatet bemyndiges til at kunne bruge op til 5.000 kr. til indkøb af småmateriel til lokaludvalgets egne projekter ved Naturskolen i de tilfælde, hvor der ikke er afsat midler af konkret til det.

Problemstilling

Kgs. Enghave Lokaludvalg har jævnligt mindre udgifter til småmateriel til lokaludvalgets egne projekter ved Naturskolen. Det kan fx være affaldssække til skraldeindsamlinger på Tippen, snappere osv.

Da disse ting indkøbes løbende og ikke altid i forbindelse med lokaludvalgets større projekter, bemyndiges sekretariatet til at kunne bruge 5.000 kr.af den budgetterede ramme til projekter på og omkring Tippen.

Løsning

Sekretariatet bemyndiges til at kunne bruge op til 5.000 kr. til indkøb af småmateriel til lokaludvalgets egne projekter ved Naturskolen i de tilfælde, hvor der ikke er afsat midler af konkret til det.

Økonomi

5.000 kr. til småmateriel som beskrevet ovenfor.

Videre proces

Sekretariatet indkøber løbende nødvendigt grej til projekter ved Naturskolen.

Beslutning

Indstillingen blev enstemmigt vedtaget
Til top