Beslutning Godkendelse af lokaludvalgets mødeplan for 2024
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget godkender Sekretariatets forslag til mødeplan for lokaludvalget
Problemstilling
Forslag til mødeplan for lokaludvalget er vedlagt. Den er forbehandlet i arbejdsgrupperne og i Forretningsudvalget og godkendt der.
Normalt mødes Socialudvalget på mandage fra kl. 16.30 til 18.30, Kulturudvalget mødes torsdage kl. 16.30-18.30 og Bymiljøudvalget mødes torsdage fra kl. 19-21.
Forretningsudvalget (FU) mødes som udgangspunkt torsdage 2 uger før lokaludvalgets møde. De datoer for FU-møder, der er markeret med rødt indikerer, at mødet ligger på en anden dag end torsdag.
Decembermødet ligger allerede den 12. december. Det skyldes, at Sekretariatet har vurderet, at mange vil være taget på juleferie, hvis det lægges en uge senere, den 19. december.
Løsning
Lokaludvalget drøfter og godkender mødeplanen.
Økonomi
Intet
Videre proces
Mødeplanen offentliggøres på lokaludvalgets hjemmeside, når den er godkendt og sendes til medlemmer og suppleanter.