Mødedato: 26.10.2023, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde, stuen på 1.

Status på puljemidlerne og godkendelse af overførsel af restmidler fra Kgs. Enghavepuljen til Julepuljen

Se alle bilag
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal tage orienteringen om status på puljemidlerne til efterretning og godkende, at der overføres midler fra Kgs. Enghavepuljen til julepuljen.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget tager orienteringen om status på lokaludvalgets puljemidler til efterretning

2. at lokaludvalget godkender, at der kan overføres midler fra Kgs. Enghavepuljen til julepuljen

Problemstilling

Kgs. Enghave Lokaludvalg har fået tildelt 1.296.100 kr. til selvstændig opgavevaretagelse i 2023. 

 Formålet med puljemidlerne er i følge regulativ for lokaludvalg, § 1, stk. 2, uddeling af midler til "aktiviteter, udstyr og materiel, der gavner lokalområdet og bidrager til realisering af lokaludvalgets bydelsplaner".

Lokaludvalget har afsat 40.000 kr. til Julepuljen og 158.500 kr. til lokaludvalgets egne projekter. Der er derfor 1.097.600 kr. til eksterne aktiviteter i Kgs. Enghavepuljen. Indtil nu har Lokaludvalget disponeret over 1.065.202 kr. af puljemidlerne i Kgs. Enghavepuljen, fordelt på 55 eksterne ansøgere. Der er derfor 32.398 kr. (1.097.600 – 1.065.202) til disposition i puljen. 

 

Der er ikke modtaget ansøgninger til Kgs. Enghavepuljen for 2023 til dette møde.

Der er modtaget 3 ansøgninger til Kgs. Enghavepuljen for 2024 og 4 ansøgninger til julepuljen for 2023.

Status på øvrige puljer (lokaludvalgets egne projekter):

På sit møde den 15. december 2023 godkendte lokaludvalget følgende budget til lokaludvalgets egne projekter:

 

Til Høstpicnic forventes alle midler brugt

Der er indtil videre brugt 3.400 kr. af rammen til facebookboost og indstilling om yderligere 500 kr. til brug ved julearrangementet: rest ca. 1000 kr.

Der er afsat 40.000 kr. til julepuljen, men der er søgt for 71.899 kr. og indstillet 66.399 kr. Der er derfor et underskud på 26.399 kr. i julepuljen, hvis alle indstillinger følges. Dette underskud indstilles af Forretningsudvalget dækket af Kgs. Enghavepuljen, jf. nedenfor.

I Borgerinddragelsespuljen er der brugt 1000 kr. til Kulturudvalgets borgermøde samt 8.495 kr. til tryk af pixiudgave af bydelsplanen og fejring af bydelsplanen. Der mangler afregning for ca. 3.000 kr. til kagen til fejringen af bydelsplanen. Faktura er ikke modtaget på trods af rykkere fra Sekretariatet, og leverandøren har efter de nyeste oplysninger lukket sin forretning. Det er derfor usikkert, om beløbet skal betales, Der er desuden afsat en ramme på 10.000 kr. til en afdækning af Lorterendens historie. Dette beløb forventes ikke brugt i år, hvorfor det sandsynligvis tilbageføres til Kgs. Enghavepuljen på novembermødet. Der vil anslået være ca. 18.000 kr. til rest i Borgerinddragelsespuljen.

Til projekterne Vedligeholdelse af ladcykler, Sydhavnsprisen, og julearrangementet forventes alle eller langt de fleste midler brugt.

Ad 2) Godkendelse af overførsel af midler fra Kgs. Enghavepuljen til julepuljen

Som det fremgår af orienteringen ovenfor, er der søgt om 71.899 kr. i julepuljen. Der er indstillet 66.399 kr. Der er afsat 40.000 kr. i julepuljen. For at kunne bevilge alle indstillinger, er det nødvendigt at overføre midler til julepuljen. Forretningsudvalget indstiller, at der overføres 26.399 kr. fra Kgs. Enghavepuljen til julepuljen. Der vil herefter være 6001 kr. til rest i Kgs. Enghavepuljen til uddeling på novembermødet. Dette beløb kan suppleres op med ikke brugte midler i navnlig Borgerinddragelsespuljen på ca. 18.000 kr., så der kan være ca. 24.000 kr. til uddeling til 2023-ansøgninger på lokaludvalgets møde i november.

 

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen om status på puljemidlerne til efterretning.

lokaludvalget godkender, at der overføres midler fra Kgs. Enghavepuljen til julepuljen til dækning af manko i nødvendigt omfang, hvis det bevilgede beløb overstiger de 40.000 kr. der er afsat i julepuljen.

Økonomi

Der er ingen ansøgninger til 2023 (Kgs. Enghavepuljen)

Julepuljen søgt i alt: 71.899

Julepuljen indstillet i alt: 66.399

Til rådighed i julepuljen: 40.000

Manko: 26.399

Til Rådighed i Kgs. Enghavepuljen 32.398

Rest i Kgs. Enghavepuljen, hvis manko i julepuljen dækkes: 6001 kr.

 

Videre proces

På Lokaludvalgets møde i november vil der være en ny status på puljemidlerne.

Beslutning

ad 1) Lokaludvalget tog orienteringen om status på lokaludvalgets puljemidler til efterretning

ad 2) Lokaludvalget godkendte, at der kan overføres midler fra Kgs. Enghavepuljen til julepuljen som beskrevet i indstillingen

Til top