Bemyndigelse til Sekretariatet til at bruge midler afsat til projektet "Grej til naturskolen" og fra Borgerinddragelsespuljen
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg at:
1. lokaludvalget bemyndiger Sekretariatet til at anvende midler afsat til projektet "Grej til Naturskolen"
2. at lokaludvalget bemyndiger Sekretariatet til at anvende midler fra lokaludvalgets borgerinddragelsespulje
Problemstilling
På sit møde den 23. november 2023 godkendte lokaludvalget budgettet for puljemidlerne for 2024.
Lokaludvalget besluttede at bemyndige Sekretariatet til at disponere over midlerne til posten "Facebookboost".
Forretningsudvalget finder det hensigtsmæssigt, at Sekretariatet kan disponere over midlerne til projektet "Grej til naturskolen". Der vil typisk være tale om mindre, men nødvendige indkøb til f.eks. skraldesække og grej, der er gået i stykker eller slidt op, evt. til maling til opfriskning af Naturskolen.
På samme måde finder Forretningsudvalget det hensigtsmæssigt, at Sekretariatet kan disponere over midler afsat til Borgerinddragelsespuljen, f.eks. til køb af forplejning ved borgermøder og lignende borgerrettede aktiviteter eller til bestilling af plakater eller foldere/flyers om konkrete aktiviteter. Der blev på novembermødet 2023 afsat 30.000 kr. til borgerinddragelsespuljen. Beløbet er på lokaludvalgets møde den 23. maj overført 4.000 kr. fra Borgerinddragelsepuljen til budgettet for Høstpicnic. Der er på samme møde overført 20.000 kr. fra Kgs. Enghavepuljen til Borgerinddragelsespuljen, der derfor udgør 46.000 kr. Der er disponeret over 41.073,75 kr. fra Borgerinddragelsespuljen. Der er derfor 4.926,25 kr. tilbage i Borgerinddragelsespuljen, som Forretningsudvalget indstiller, at Sekretariatet kan forbruge af til borgervendte aktiviteter.
Løsning
Lokaludvalget bemyndiger Sekretariatet til at disponere over op til 5.000 kr. til grej til Naturskolen og de disponible midler på 4.926,25 kr. i Borgerinddragelsespuljen.
Økonomi
Der er 5.000 kr. til rest i projektet Grej til naturskolen.
Der er 4.926,25 kr. til rest i Borgerinddragelsespuljen.
Sekretariatet forventer at midlerne vil blive brugt inden årsskiftet.
Videre proces
På decembermødet orienterer Sekretariatet lokaludvalget om status på de tre puljer, Sekretariatet er bemyndiget til at råde over.
Beslutning
Lokaludvalget godkendte indstillingen.