Mødedato: 26.08.2021, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus Stuen på 1.

Beslutningspunkt: Forudgående høring Godkendelse af høringssvar vedr. kommuneplantillæg for Godsbaneterrænet

Se alle bilag
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal godkende høringssvar vedr. forudgående høring om kommuneplantillæg for Godsbaneterrænet  - indkaldelse af idéer og kommentarer.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget godkender vedlagte høringssvar

Problemstilling

Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget besluttede inden sommer at sende kommuneplanstillæg for Godsbaneterrænet i en forudgående høring i perioden 2. august-30. august. Høringsmaterialet ligger tilgængeligt på Bliv Hørt: Godsbaneterrænet (kk.dk)

Da Høringen først blev offentliggjort på Bliv Hørt Portalen den 2. august 2021, har der ikke været afholdt borgermøde, og forslag til høringssvar er skrevet af sekretariatet på baggrund af drøftelser i Forretningsudvalget.

Løsning

Kgs. Enghave Lokaludvalg godkender høringssvaret

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

 

Sekretariatet indsender høringssvaret inden fristens udløb den 30. august.

Beslutning

I 3. afsnit om adgangsveje: "Sydhavn Station" skal tilføjes

Linje om Københavnerinddragelse ændres til: "Da der er tale om en forudgående høring har der ikke været lavet københavnerinddragelse"

Linje om trafiksikre forbindelser ændres til: "At der kommer gode trafiksikre forbindelser - også for børn - og omvendt".

 

Indstillingen blev herefter godkendt.

Til top