Mødedato: 26.02.2015, kl. 19:00
Mødested: Loftet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Høringssvar: Københavns Kommunes forslag til ny ældrepolitik

Kgs. Enghave Lokaludvalg skal godkende Socialudvalgets forslag til svar på høring vedrørende Københavns Kommunes nye ældrepolitik.

Indstilling og beslutning

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

at lokaludvalget drøfter og godkender Socialudvalgets forslag til høringssvar vedrørende Københavns Kommunes nye ældrepolitik "Lev Stærkt Hele Livet".

Problemstilling

Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, har sendt kommunens forslag til en ny ældrepolitik i høring. Høringsfristen er udløbet, men lokaludvalget har fået forlængelse med høringsfristen til den 27. februar 2015.

Høringsmaterialet kan findes på Bliv Hørt Portalen:
http://blivhoert.kk.dk/hoering/lev-st-rkt-hele-livet

Link til PDF med høringsmaterialet:
http://blivhoert.kk.dk/sites/default/files/forslag/H%C3%B8ringsversion%20af%20ny%20%C3%A6ldrepolitik%202015-2018.pdf



Af høringsmaterialet fremgår følgende om visionerne i ældrepolitikken:

Visionen for Københavns Kommunes ældrepolitik er frihed, tryghed og medborgerskab. Det betyder, at Københavnerne skal have frihed til at vælge tilbud, der passer til deres liv, og de skal være trygge ved, at kommunen sikrer en sammenhængende indsats og stiller med kompetent støtte, når de har brug for det.

Samtidig skal flere borgeres ressourcer bringes i spil. Vi skal sikre de bedste betingelser for, at også de ældre medborgere kan udfolde deres engagement, hvad enten det sker som pårørende, medarbejder, frivillig eller bruger af ældreplejens tilbud.

Visionen sætter retning for udviklingen af tilbuddene på ældreområdet de næste fire år. Og vi håber, at du vil være med til at præge den udvikling.



Socialudvalget foreslår, at Kgs. Enghave Lokaludvalg afgiver følgende høringssvar:

1. Ældrehøring, ”Lev stærkt – hele livet  ”:

Kgs. Enghaves Lokaludvalg er enigt i, at det skal være muligt for ældre at leve stærkt hele livet, og at man som ældre skal kunne vedblive at leve det liv, man har været vant til, så længe det er muligt. Vi kan således bakke op om, visionen for kommunens ældrepolitik, som er frihed, tryghed og medborgerskab.

Lokaludvalget vurderer, at skal dette kunne indfries og realiseres i Kgs. Enghave, er det vigtigt, at der gøres mere for at forbedre boligområdet, gøres en større forebyggende træningsindsats, sættes ind med bedre kost, og laves en større indsats mod ensomhed.
Dvs. der skal laves f
lere ældrevenlige lejligheder med elevator, laves opgange kun for ældre ligeledes med elevator, og kunne laves flere bofælleskaber for ældre.

Der skal desuden laves en større indsats, som forebygger at ældre svækkes fysisk og mentalt, i en grad så de ikke kan klare sig selv med alt fra bad, til at komme ud på en gåtur, kunne klare indkøb, kunne have et socialt liv, mv. Denne indsats pågår allerede i nogen grad, i form af bl.a. stolegymnastik i Kvartershuset, som også samarbejder med Forebyggelsescentret. Indsatsen her kan og bør udvides, og målrettes endnu mere. Så afstanden til Forebyggelsescentret mindskes, og det opleves at være tættere på de ældre i Kgs.Enghave.

De ældre, som er for svækkede til, at denne forebyggende indsats er det rette for dem, skal kunne tilbydes at få hjælp til at træne det de kan, og samtidig få god hjælp til bad, at komme ud at gå en daglig tur, komme på indkøb, deltage i sociale tiltag, osv.

Det skal sikres, at de ældre, både i eget hjem og på plejehjem, har mulighed for at få en daglig kost, som bevarer deres sundhed, ved at den er af god kvalitet, er frisklavet og indbydende, så appetitten stimuleres, og den ældre styrkes.

Ligeledes skal der gøre mere for de ældres mentale sundhed, så de bevarer en god trivsel, og undgår ensomhed, ved en tidlig indsats og sociale tilbud.

Der skal laves postkasse-kampagner (dvs. ikke digitale) og håndholdte indsatser, som hjælper de ældre til at vedligeholde sundhed og livskraft, ved at de at ældre holder sig i gang, så de får et godt, værdigt og aktivt ældreliv, et stærkt ældreliv.

Kgs. Enghave Lokaludvalg foreslår, at der i ældrepolitikken indføjes et afsnit om at ældre skal tilbydes støtte til at klare den øgede digitalisering i samfundet. I forhold til at inddrage frivillige i arbejdet med ældre foreslår lokaludvalget at bruge frivillighedscentrene og deres medarbejdere

Løsning

Kgs. Enghave Lokaludvalg drøfter og vedtager forslag til høringssvar

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Helle Gerber foreslog, at der blev tilføjet et afsnit om at inddrage frivilligcentrene i arbejdet

Ann Vikkelsø foreslog at ordet oldekolle blev ændret til bofællesskab for ældre

Paul Erik Lind indstillede, at lokaludvalget gør opmærksom på, at der mangler et punkt i ældrepolitikken i forhold til at støtte de ældre i forhold til den øgede digitalisering i samfundet.

Høringssvaret blev godkendt med disse ændringer
Til top