Mødedato: 26.01.2023, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus, S Loftet

Evaluering af Sydhavnspris-uddelingen 2022

Se alle bilag
Lokaludvalget skal evaluere processen omkring uddeling af Sydhavnsprisen 2022.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget evaluerer processen omkring uddelingen af Sydhavnsprisen 2022

2. at lokaludvalget tager nedenstående skriftlige redegørelse for processen fra Sekretariatet til efterretning.

3. at lokaludvalget drøfter et sæt retningslinjer for uddeling af Sydhavnsprisen på baggrund af vedlagte medlemsforslag fra Jan Fønss

Problemstilling

Kgs. Enghave Lokaludvalg uddelte for første gang Sydhavnsprisen i 2021, som blev uddelt på Sydhavnens Folkemøde. Prisen var på 7.500 kr. og blev delt mellem tre prismodtagere: Børnenes Dyremark, Fiskerhavnens Venner og Sydhavnens Vinbar.

Sydhavnsprisen er en frivilligpris, der kan tildeles grupper, foreninger, institutioner, forretninger og enkeltpersoner, der har gjort en særlig indsats for at skabe en levende udvikling i Sydhavnen og dermed bidraget til at gøre vores bydel til et attraktivt sted at bo, handle og leve i.

Lokaludvalget besluttede på sit møde i oktober 2021, at Sydhavnsprisen også skulle uddeles i 2022.

På sit møde i august 2022 vedtog lokaludvalget en procesplan, hvorefter Sydhavnsprisen skulle uddeles i forbindelse med Lokaludvalgets Julearrangement 1. søndag i advent. Ligesom i 2021 blev der indhentet forslag til kandidater til Sydhavnsprisen via lokaludvalgets borgerpanel og gennem opslag på Facebook og lokaludvalgets hjemmeside samt ved annoncering i SydhavnenLiv

På samme møde nedsatte lokaludvalget en vurderingsgruppe bestående af: Ann, Hanne Mai, Flemming og Jan Fønss.

Borgerne i Sydhavnen indmeldte 29 forskellige nomineringer fra borgerpanel/mail og 19 fra Facebook.

I alt blev der foreslået 30 forskellige personer/foreninger/organisationer, da flere nominerede de samme (det endelige antal afhænger lidt af om man lægger personer og organisationer sammen eller ej).

På baggrund af forslagene fra borgerne, udpegede vurderingsgruppen 2 modtagere af årets Sydhavnspris, nemlig Sydhavn Teater v/Mille Maria Dalsgaard og Loppemadammerne.

Uddelingen af prisen blev annonceret som en del af lokaludvalgets julearrangement den 27. November 2022.

Prisen blev uddelt som sidste del af arrangementet, og det må konstateres, at julearrangementet der først og fremmest er målrettet mod børnefamilier, der kommer for at se traditionelle juleindslag som juletræstænding og besøg af julemanden, ikke er den rette begivenhed til prisuddelingen. Der var kun ganske få af deltagerne, der blev og overværede prisuddelingen.

Forretningsudvalget vil på sit møde i februar overveje en gentænkning af selve uddelingen. Det er forretningsudvalgets opfattelse, at selve borgerinddragelsesprocessen fungerer efter hensigten. 

Processen omkring, hvem der kan modtage prisen, og hvordan vurderingsgruppen er stillet i forhold til at nominere kandidater, trænger dog til at blive tegnet skarpere op.

Jan Fønss har i vedlagte bilag foreslået forskellige former for opstramning af processen.

Forretningsudvalget indstiller, at lokaludvalget drøfter og godkender forslagene, så de kan indgå ved 2023-uddelingen af Sydhavnsprisen.

Medlemsforslag fra Jan Fønss om tiltag/retningslinjer, der kan forbedre processen ved kommende prisuddelinger:

Processen omkring, hvem der kan modtage prisen, og hvordan vurderingsgruppen er stillet i forhold til at nominere kandidater, trænger dog til at blive tegnet skarpere op.

Jan Fønss har i vedlagte bilag foreslået forskellige former for opstramning af processen.

Forretningsudvalget indstiller, at lokaludvalget drøfter og godkender forslagene, så de kan indgå ved 2023-uddelingen af Sydhavnsprisen.

Løsning

Lokaludvalget evaluerer processen omkring uddeling af Sydhavnsprisen i 2022. Lokaludvalget tager den skriftlige orientering til efterretning. Lokaludvalget drøfter og godkender Jan Fønss forslag til opstramninger af processen.

Økonomi

Intet

Videre proces

Forretningsudvalget drøfter på sit møde den 9. februar, hvordan, hvor og hvornår Sydhavnsprisen skal uddeles i 2023 med henblik på, at lokaludvalget kan beslutte dette på februarmødet.

Beslutning

Rie foreslog, at  i stedet for at lokaludvalget laver et arrangement, kan man koble sig på et eksisterende arrangement, ex 1. maj

Joan foreslog, at det kan undersøges, om uddelingen af Sydhavnsprisen kan kobles på Sankt Hans arrangementet på Karens Minde.

Lokaludvalget bemyndigede Forretningsudvalget til at skrive til Sankt Hans udvalget (Gunilla) og spørge, om arrangementet kan afvikles her.

Forretningsudvalget skal drøfte, om arrangementet næste år kan kobles på et  LU-arrangement f.eks. et folkekøkken.

Lokaludvalget ønsker, at der skal være en side på hjemmesiden om Sydhavnsprisen, hvor tidligere prismodtagere fremgår.

Det skal undersøges, om der er mulighed for at melde forslag ind via hjemmesiden.

Jan oplyste, at hans medlemsforslag er interne retningslinjer, som der kan henvises til på hjemmesiden.

Lokaludvalget godkendte uden afstemning, at Sekretariatet og Jan renskriver retningslinjerne og får dem sat op på hjemmesiden.

Til top