Mødedato: 26.01.2023, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus, S Loftet

Høring: Forslag til projekttillæg 2023 til spildevandsplan 2018

Kgs. Enghave Lokaludvalg skal godkende et høringssvar til 2023 tillægget til Spildevandsplan 2018.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget godkender Bymiljøudvalgets forslag til høringssvar på høringen om 2023-tillæget til Spildevandsplan 2018.

Problemstilling

Københavns Borgerrepræsentationen har på møde den 15. december 2022 besluttet at offentliggøre forslag til Projekttillæg 2023 til Spildevandsplan 2018. 
Se forvaltningens indstilling til politikerne og referatet af mødet i Borgerrepræsentationen her:

https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Borgerrepr%C3%A6sentationen/m%C3%B8de-15122022/referat/punkt-12

Forslag til Projekttillæg 2023 til Spildevandsplan 2018 vil muliggøre 36 projekter indenfor projektkategorierne afløbssystem, klimatilpasning og byudvikling, som er defineret i rammeplanen Spildevandsplan 2018. Der er ingen projekter i projektkategorien renseanlæg.

Projekterne medvirker til at understøtte kommunens serviceniveau for kloakken, klimatilpasning, målsætninger for badevandskvaliteten i Københavns Havn og Øresund samt statens målsætninger for vandområder.

Bymiljøudvalget vurderer, at der kun er et projekt i tillægget for 2023, der har relevans for Sydhavnen, som giver lokaludvalget anledning til bemærkninger. Det er projekt A5.10 Regnvandskloakering HF Kalvebod.

Projektet findes på s. 7 i 2023-tillægget

https://blivhoert.kk.dk/sites/blivhoert.kk.dk/files/

forslag_til_projekttillaeg_2023_til_spildevandsplan_2018.pdf

Bymiljøudvalget har spurgt forpersonen for HF Kalvebod, om han har bemærkninger til forslaget, men har endnu ikke modtaget svar. Når svaret foreligger, vil forslag til kort høringssvar fra Bymiljøudvalget blive eftersendt, evt. omdelt på mødet.

Der er høringsfrist den 19. februar 2023.

 

Løsning

Lokaludvalget godkender Bymiljøudvalgets forslag til høringssvar.

Økonomi

Intet

Videre proces

 

Sekretariatet indsender høringssvaret, når det er godkendt af Forretningsudvalget og inden udløbet af høringsfristen den 19. februar 2023.

Beslutning

Forslag til udtalelse:

"Projekttillægget har været behandlet på Bymiljøudvalgsmødet d. 12.1.23 og på Lokaludvalgsmøde d. 26.1.23.

Kgs. Enghave Lokaludvalg har en kommentar til pkt. A5.10 Regnvandskloakering HF Kalvebod. Lokaludvalget foreslår, at det gøres muligt at gennemføre LAR-løsninger på området i stedet for regnvandskloakering."

Lokaludvalget bad Ann tale med HF Kalvebod og tilpasse udtalelsen - Den skal sendes forbi FU inden afsendelse.

Indstillingen blev herefter godkendt.

Til top