Mødedato: 25.11.2021, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus møde Stuen på 1.

Høring. Forslag til badezone ved Teglværkshavnen

Se alle bilag
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal godkende forslag til høringssvar fra Bymiljøudvalget

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg: 

1) at lokaludvalget drøfter og godkender forslaget til høringssvar fra Bymiljøudvalget

Problemstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen har den 1. november sat et forslag om oprettelse af en badezone ved Vandtrappen i Teglværkshavnen i høring. Høringsfristen er den 28. november 2021. Høringsmaterialet kan ses på Bliv Hørt Portalen og er vedlagt denne indstilling som bilag.

Bymiljøudvalget har udarbejdet vedlagte forslag til høringssvar.

Løsning

Lokaludvalget drøfter og godkender Bymiljøudvalgets forslag til høringssvar.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Videre proces

Sekretariatet indsender høringssvaret inden udløbet af høringsfristen.

Beslutning

Forslaget til høringssvar blev godkendt med den ændring, at det første afsnit flyttes ned til sidst.
Til top