Godkendelse af høringssvar for Valby Skybrudstunnel
Tidligere beslutninger
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget drøfter og godkender forslag til høringssvar udarbejdet af Bymiljøudvalget
Problemstilling
På sit møde den 22. juni drøftede Kgs. Enghave Lokaludvalg høringsmaterialet vedrørende kommuneplanstillægget for Valby Skybrudstunnel. Referatet fra lokaludvalgets møde kan ses her: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Kongens%20Enghave%20Lokaludv…
Materialet vedrørende selve høringen kan findes på Bliv Hørt Portalen frem til udløbet af høringsfristen den 3. september 2022: https://blivhoert.kk.dk/hoering/kommuneplantillaeg-valby-skybrudstunnel…
Lokaludvalget bemyndigede Bymiljøudvalget til at udarbejde høringssvar på baggrund af drøftelserne på junimødet og med input fra borgermødet den 21. juni.
Sekretariatet har ikke modtaget Bymiljøudvalgets forslag til høringssvar. Det vil blive eftersendt, så snart det er modtaget.
Løsning
Lokaludvalget godkender forslag til høringssvar fra Bymiljøudvalget.
Økonomi
Intet
Videre proces
Beslutning
BMUs udkast til høringssvar blev omdelt på mødet.
Klaus bemærkede at påstanden om at Isfuglen var forsvundet pga. boringerne på Tippen bør dokumenteres.: Dens forsvinden bør dokumenteres
Flemming bemærkede, at der bør stå aften- og natarbejde under støjgener.
Lokaludvalget fandt, at der skal stilles krav om, at teknikbygningen er max 1,5 meter over terræn, så den ikke skæmmer området og udsynet
Udkastet til udtalelse blev godkendt med ovenstående bemærkninger.