Mødedato: 25.08.2022, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus, Stuen på 1.

Orientering om Teknik- og Miljøudvalgets beslutning af 18. juni 2022 om at etablere p-Zoner i bl.a. Kgs. Enghave

Se alle bilag
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal orienteres om Teknik- og Miljøudvalgets (TMUs) beslutning om at etablere parkeringszoner i bl.a. Kgs. Enghave.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget tager orienteringen om TMUs beslutng af 18. juni 2022 om etablering af P-zoner i bl.a. Kgs. Enghave til efterretning.

 

Problemstilling

TMU behandlede på sit møde forslaget om at indføre P-zoner i Kgs. Enghave, Bispebjerg, Ydre Østerbro og Grøndal. Dagsordenspunktet kan læses her:

https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Teknik-%20og%20Milj%C3%B8udv…

Som det fremgår af beslutningsprotokollen, blev der stillet forslag om at indføre en tre timers tidsbegrænset P-zone i tidsrummet 8-22 i området ”Kongens Enghave”.

På baggrund af høringssvaret fra Kgs. Enghave Lokaludvalg blev Trekantgrunden (lokalplanområdet) taget ud af forslaget. Forvaltningen henviser til, at der anvendes en relativt lav parkeringsnorm indenfor lokalplanområdet. De få parkeringspladser, der etableres i lokalplanområdet, placeres hovedsageligt på privat grund. Det betyder, at der ikke etableres ret mange parkeringspladser i området, som vil kunne omfattes af den kommunale parkeringszone. Hvis Trekantsgrunden indgår i den kommunale tidsbegrænsede zone, kan det medføre, at beboerne vælger at parkere ude i den kommunale zone, uden at området bidrager med parkeringspladser, som de omkringliggende beboere kan anvende. Det kan medføre forskydning af parkering fra de tiltænkte parkeringspladser inden for lokalplansområdet til det omkringliggende område.

Der blev stillet ændringsforslag fra De Konservative, om at forvaltningen skal udarbejde et oplæg til udstedelse af sommerlicenser for kolonihaveejere i parkeringszonerne. Dette forslag blev vedtaget uden afstemning.

De Konservative stillede ændringsforslag om at begrænse parkeringszonerne tidsmæssigt fra kl. 8-19. Dette forslag blev ikke vedtaget.

SF og Venstre stillede ændringsforslag om at begrænse parkeringszonerne tidsmæssigt fra kl. 8-21. Dette forslag blev heller ikke vedtaget.

Det oprindelige forslag med ændringsforslaget om sommerlicenser til kolonihaveejere blev vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget med alle stemmer, bortset fra De Konservative. 

De Konservative valgte at standse sagen i medfør af Styrelseslovens § 23, og indstillingen indbringes dermed i sin helhed til afgørelse i Borgerrepræsentationen.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Videre proces

Hvis Borgerrepræsentationen godkender indstillingen, vil der efter planen blive etableret P-zoner i Sydhavnen mv. i december 2022.

Beslutning

Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.

Bilag

Til top