Mødedato: 25.06.2020, kl. 19:00
Mødested: ABC-Lokalet, Karens Minde, Wagnersvej 19

Input til placering af nærgenbrugsstationer

Se alle bilag

Kongens Enghave Lokaludvalg orienteres om planer for nye nærgenbrugsstationer og beslutter et svar om input til placering af en nærgenbrugsstationer.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kongens Enghave Lokaludvalg

  1. at Kongens Enghave Lokaludvalg tager orientering om placering af nærgenbrugsstationer til efterretning
  2. at Kongens Enghave Lokaludvalg beslutter forslag fra Bymiljøudvalget om input til placering af genbrugsfunktioner.

Problemstilling

Ressourcer og Affald under Teknik- og Miljøforvaltningen har henvendt sig for at få input til placering af en genbrugfunktioner. Bymiljøudvalget har drøftet henvendelsen på arbejdsgruppemødet den 4. juni og følgende input til placeringer, der bør undersøges:

  • Byttefaciliteterne ved Bibliotekshaven ved Karens Minde bør videreføres. Der er tre bytteskabe med tøj, bøger og køkkengrej.
  • Bavnehøj, hvor det foreslås at tage kontakt til Områdefornyelsen i Bavnehøj, så det kan indtænkes i områdefornyelsens projektet fra start.
  • På Sluseholmen tæt på Irma på den modsatte side er der en privat grundejer, der har lavet et område/samlingspunkt, hvor der er bytteri. Måske er der et behov i området.

Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder på en kortlægning af potentielle placeringer for nye nærgenbrugsstationer i København. Der er allerede syv bemandede nærgenbrugsstationer i byen, og i Ressource- og Affaldsplan 2024 er besluttet at etablere yderligere tre permanente og tre alternative/midlertidige nærgenbrugsstationer i København.

Som bilag ses et kort over København med 15 udvalgte områder samt en række analysekort over de enkelte områder. Områderne er udvalgt på baggrund af deres befolkningstæthed, deres afstand til nuværende genbrugs- og nærgenbrugsstationer, og forhold som kan virke som enten barrierer eller potentialer for en nærgenbrugsstation.

Også andre områder kan komme på tale, hvis det giver mening, og Teknik- og Miljøforvaltningen vil derfor også gerne høre fra Kgs. Enghave Lokaludvalg, hvis I har ideer til placeringer Sydhavnen.

En placering kan vælges ud fra forskellige funktioner: Er der behov for at kunne bytte, reparere, at lave events, at kunne sortere ekstra pap eller plast? Der er ikke et facit over, hvad en alternativ byttefunktion dækker over, men der skal være omkring 100 m2, og der skal være adgang for de almindelige skraldebiler.

Løsning

Kgs. Enghave Lokaludvalg tager orientering om placering af nærgenbrugsstationer til efterretning og beslutter forslag fra Bymiljøudvalget om input til placering af genbrugsfunktioner.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Kgs. Enghave Lokaludvalg

Videre proces

Sekretariatet sender forslag til placering af en nærgenbrugsstation til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Beslutning

Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning. Yderligere forslag til placeringer skal sendes til Marie snarest.

 

 

 

Til top