Beslutningspunkt om at sende brev til 3 borgmestre om forholdene på Anker Jørgensens Plads
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget drøfter de aktuelle forhold på Anker Jørgensens Plads
2. at lokaludvalget beslutter at sende en henvendelse til 3 borgmestre om forholdene
Problemstilling
Lokaludvalget har modtaget en henvendelse fra beboerne ved Anker Jørgensens Plads med anmodning om, at lokaludvalget drøfter de aktuelle forhold. Beboerne har henvendt sig til såvel Overborgmesteren som Teknik- og Miljøborgmesteren om blandt andet deres ønske om et alkoholforbud på pladsen. Kopi af korrespondancen er vedlagt som bilag. Forretningsudvalget finder, at problemerne på pladsen er af en sådan karakter, at det kræver reaktioner fra flere forvaltninger samt fra politiet, og at det indebærer en koordinering, som lokaludvalget ikke har ressourcer til at stå for. Forretningsudvalget indstiller, at lokaludvalget sender et brev til Overborgmester Frank Jensen, Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager-Olsen samt Socialborgmester Mia Nyegaard med henblik på, at de tre forvaltninger samarbejder om at få afhjulpet de gener, som gruppen af øldrikkere forårsager på Pladsen. Se vedlagte forslag til brev.
Løsning
Lokaludvalget drøfter de aktuelle forhold på Anker Jørgensens Plads. Lokaludvalget beslutter at sende et brev til 3 borgmester med anmodning om at de samarbejder om at finde løsninger på de udfordringer, som øldrikkernes ophold på pladsen medfører.
Økonomi
Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Beslutning
Lokaludvalget godkendte brevet med den ændring, at ordet "wicked" fjernes.