Orientering om udskydelse af suppleringsvalg
Tidligere beslutninger
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget tager orienteringen vedrørende ny proces for suppleringsvalg til efterretning
Problemstilling
På mødet den 27. februar blev lokaludvalget orienteret om processen for afholdelse af suppleringsvalg i lokaludvalget. Efter planen skulle der have været afholdt suppleringsvalg med henblik på at få fyldt ledige pladser i lokaludvalget den 30. april 2020. Sekretariatet har udskudt suppleringsvalget, da det kræver et fysisk afholdt møde.
Status er lige nu, at der pt. er en medlemsplads ledig på Kultur- og Fritidsområdet, idet Sisse fagt er udtrådt af lokaludvalget. Hendes suppleanter har ikke ønsket at indtræde, disse pladser er derfor også ledige. Bortset for disse ledige pladser, er alle foreningsmedlemspladser og 1. suppleantpladser optaget. Der er en del ledige 2. suppleantpladser, jf. vedlagte oversigt.
Sekretariatet planlægger nu, at der kan afholdes suppleringsvalg i forbindelse med lokaludvalgets møde den 24. september. Det er ikke hensigtsmæssigt at afholde suppleringsvalget i august, da lokaludvalgets møde her kommer til at fokusere på forslagene til tilpasning af lokaludvalg. Desuden vil mails og anden oplysning om suppleringsvalg nemt blive glemt i forbindelse med somemrferien.
Sekretariatet vil den 5. august give valgrupperne besked om, hvilke pladser der er vakante, og give mulighed for at indstille nye medlemmer/suppleanter frem til den 19. august.
21. august indkaldes der til suppleringsvalg i bydelen. Der er tilmeldingsfrist 2. september samt frist for fremsendelse af dokumentation for foreningens virke, for foreninger der ønsker at stille en repræsentant.
Det forventes, at suppleringsvalget kan holdes den 24. september kl. 18-19. Suppleringsvalget efterfølges af lokaludvalgets ordinære møde i september, der foreslås skubbet en halv time til 19.30.
Forventningen til suppleringsvalget er, at det kun vil være få pladser, der skal holdes suppleringsvalg om, og at det primært vil være suppleantpladser, der står tomme
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget, da udgifter i forbindelse med suppleringsvalget afholdes af sekretariatsmidlerne.
Videre proces
Se ovenfor.
Beslutning
Taget til efterretning
Hanne Bs suppleant