Mødedato: 25.05.2023, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus, Stuen på 1.

Drøftelse og beslutning vedrørende lokaludvalgets puljemiddelkriterier

Se alle bilag
Lokaludvalget skal drøfte puljemiddelkriterierne og træffe beslutning om eventuelle ændringer.

Tidligere beslutninger

På lokaludvalgets møde i marts, blev det besluttet, at puljemidlerne skulle drøftes på mødet i maj.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget tager tillæg til puljerapport for 2022 til efterretning

2. at lokaludvalget drøfter lokaludvalgets puljemiddelkriterier

3. at lokaludvalget godkender Forretningsudvalgets forslag til ændringer af puljemiddelkriterierne

og drøfter om forslag fra arbejdsgrupperne skal medtages som andre kriterier

 

Problemstilling

Ad 1) På lokaludvalgets møde i februar, blev puljemiddelrapporten for 2022 godkendt med den tilføjelse, at lokaludvalget ønskede, at rapporten suppleres med diagrammer over, hvilke ansøgere det er, der får de store beløb. Lokaludvalget ønsker også at diagrammet vedrørende afholdelsessted suppleres med diagram over, hvilke beløb der er fordelt på de tre områder.

Sekretariatet har lavet vedlagte oversigt over store beløb fordelt på ansøgere samt anvendt beløb fordelt på bydele

Ad 2)

Lokaludvalgets puljemiddelkriterier fremgår af puljemiddelguiden, som kan findes på lokaludvalgets hjemmeside: Link til puljeguide

Af guiden fremgår følgende kriterier og krav til ansøgningerne:

KRITERIER OG KRAV

Kgs. Enghave Lokaludvalg lægger vægt på, at projektet eller aktiviteten lever op til et eller flere af

nedenstående kriterier:

➢ Foregår i Kgs. Enghave (se københavnerkortet [link], hvor lokaludvalgsgrænserne går)

➢ Hjælper til netværksskabelse

➢ At der indgår frivillige kræfter i projektet

➢ Fremmer dialogen i Sydhavnen

➢ Styrker sammenhængen mellem byområderne i Sydhavnen (Bavnehøj, Holmene og Gamle

Sydhavnen)

➢ Bakker op om projekter nævnt i bydelsplanen eller særlige temaer, lokaludvalget melder ud

➢ Er forankret i Sydhavnen. Det er som udgangspunkt ikke i sig selv nok, at projektet eller aktiviteten foregår i Sydhavnen. Lokaludvalget lægger vægt på, at der er et samarbejde med en eller flere aktører i Sydhavnen, når det er naturligt at projektet eller aktiviteten indgår i et sådant samarbejde. Det kan f.eks. være med skoler, daginstitutioner, kultursteder, idrætsforeninger eller lignende.

➢ Tager miljøhensyn i forbindelse med udførelse af projektet (affaldssortering, miljømærkede

materialer m.v.)

Derudover har lokaludvalget en række krav, som SKAL opfyldes:

➢ Der ydes som udgangspunkt kun støtte til arrangementer med offentlig adgang – dog kan der være projekter der afgrænses fx i forhold til målgruppens alder.

➢ Der ydes kun støtte i form af medfinansiering (egen medfinansiering kan fx være frivilligt arbejde).

➢ Der ydes kun underskudsgaranti. Dette betyder, at giver projektet overskud, fratrækkes

dette overskud i støtten fra Kgs. Enghave Lokaludvalg.

➢ Projekter, der opnår støtte, skal nævne Kgs. Enghave Lokaludvalg i PR-materiale eller omtale. PR for projektet skal være synlig i hele Sydhavnen.

Der ydes ikke støtte til:

➢ Arrangementer, der allerede har fundet sted

➢ Studierejser og studieophold

➢ Varige driftsudgifter

➢ Der ydes ikke støtte til nogen form for aflønning af kommunale medarbejdere, hverken i forbindelse med udførelse af ordinære driftsopgaver eller afholdelse af ekstraordinære projekter.

➢ Lokaludvalget giver som udgangspunkt ikke tilskud til forplejning ved et arrangement, medmindre forplejningen er en naturlig del af arrangementet (f.eks. en reception eller en fernisering). Det er dog muligt at få tilskud til forplejning til frivillige.

Ad 3) Arbejdsgrupperne har på baggrund af forslag fra Joan drøftet puljekriterierne og fremsat de kommentarer, der fremgår af bilaget. På den baggrund indstiller Forretningsudvalget at:

  • Der i puljeguiden linkes til lokaludvalgets bydelsplan. Dette forslås for at imødekomme, at der i det nye regulativ for lokaludvalg fremgår, at lokaludvalget skal uddele puljemidlerne til "aktiviteter, udstyr og materiel, der gavner lokalområdet og bidrager til realisering af lokaludvalgets bydelsplaner".
  • Der indføres et loft på bevillinger på 50.000 kr.
  • Der ved ansøgninger på 20.000 kr. eller derover stilles krav om enten medfinansiering eller egenfinansiering.

Løsning

Lokaludvalget tager tillægget til puljemiddelrapporten til efterretning. Lokaludvalget drøfter de nuværende puljemiddelkriterier og beslutter dels om der skal medtages forslag fra arbejdsgrupperne, dels om Forretningsudvalgets forslag kan godkendes.

Økonomi

Intet

Videre proces

Sekretariatet skriver de godkendte kriterier ind i puljeguiden - oversigt over kriterier, som offentliggøres på lokaludvalgets hjemmeside.

 

Beslutning

1) Tillægget blev taget til efterretning

Lokaludvalget ønsker en oversigt over, hvilke ansøgere har sammenlagt fået de største beløb (skal med næste år).

 

2) Til Kriterierne stillede Ann ændringsforslag: "Projekter, der lever op til flere af nedenstående kriterier vil blive prioriteret."

Lokaludvalget stemte om forslaget

For: Joan, Dorthe, Jan M,  Ann

Undlader, Ole, Victor, Steen, Michael, Jan F.

Imod: Lasse, Dan, Hans, Sofie, Flemming, Roger 

Forslaget blev ikke vedtaget.

 

Ad 3) Det samlede forslag

Der linkes til lokaludvalgets bydelsplan (indsæt ramme med hovedpunkter, evt. til Pixibogen). Dette forslag blev godkendt uden afstemning.

Loft på 50.000 kr. formuleringen "Som udgangspunkt gives der ikke bevillinger på mere end 50.000 kr." blev godkendt uden afstemning

Forslaget om, at der ved ansøgninger på over 20.000 kr. forventes enten medfinansiering eller egenfinansiering blev godkendt uden afstemning.

 

 

 

 

Til top