Meddelelser
Lokaludvalgets følgegruppe for ukrainske flygtninge har holdt møde med repræsentanter fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) den 2. maj 2023
Følgegruppen havde inden mødet stillet følgende spørgsmål til BIF:
- Hvor ”selvkørende” er de flygtninge, der skal bo på Tippen? Har de været længe i Danmark, er de lige ankommet, eller er det en blanding?
- Oplyser I flygtningene om de to skydebaner på Selinevej og lyden af skud?
- Hvor stor (eller lille) en rolle, tænker I, at lokaludvalget kan spille? De vil gerne være med til meget, men respekterer selvfølgelig, at der også er andre, der er professionelle, og at det er jer, der styrer planlægningen.
- Skal der være en officiel indvielse af pavillonbyen på Tippen?
- Er der brug for hjælp til møbler, tøj, cykler eller andet? Genbrugscenteret ligger lige ved siden af, og de modtager tit ting, der er i fin stand og sagtens kan genbruges, så det vil de nok gerne hjælpe med, men lokaludvalget kan også stå for en indsamlingsdag, hvor Sydhavnere finder tøj og indbo i deres egne gemmer og afleverer det.
På mødet deltog Kontorchef Rasmus Bilde (BIF), Lone Elisabeth Binder som er afdelingschef for indkvarteringen af ukrainske flygtninge, Tanja Hansen som er daglig leder af pavillonbyen på Tippen samt fra lokaludvalget, Brian, Joan, Steen og Anne (sekretariatet)
Referat:
Rasmus Bilde oplyste, at de første flygtninge vil ankomme i begyndelsen af juni. Der vil blive indflytning i etaper, efterhånden som bygningerne står klar. De 550 pladser er maksimal kapacitet, og den vil formentlig ikke blive udnyttet fuld ud. Der vil efter forventning maksimalt komme til at bo ca. 440 flygtninge i pavillonbyen. Det vil i begyndelsen mest være flygtninge, der allerede har opholdt sig i Danmark i et stykke tid, og en del af dem har arbejde. Senere vil det være sandsynligt, at der også kan komme "nye" flygtninge direkte fra indrejsecentret i Sandholm. De børn, der ankommer, går allerede i dansk skole (modtageklasser).
Der bliver ikke nogen officiel åbning af pavillonbyen, men lokaludvalget vil blive orienteret, når de begynder at flytte ind.
Han oplyste desuden, at flygtningene skal have tid til at finde sig til rette i de nye omgivelser, men derefter vil det være meget positivt hvis lokaludvalget kan hjælpe med at organisere nogle rundvisninger/vandringer i Sydhavnen.
Med hensyn til støjen fra skydebanerne, vil flygtningene inden de får tilbudt bolig blive orienteret om støjen. Hvis nogen giver udtryk for, at de bliver påvirkede af støjen, vil de såvidt muligt blive tilbudt boliger et andet sted.
Når flygtningene flytter ind har de allerede "soft kits" bestående af dyner, puder, sengetøj, gryder, pander, tallerkener og lignende. Pavillonerne vil være enkelt møbleret
Joan gjorde opmærksom på, at Genbrugscentret i Bådehavnsgade tit har brugte møbler i god stand.
Brian spurgte om der kunne være mulighed for, at pavillonerne kunne konverteres til skæve boliger, når flygtningene rejser hjem. Rasmus Bilde oplyste, at det nok ikke vil være muligt, da der med hjemmel i ukrainersærloven er givet en lang række dispensationer fra byggelovgivningen. Der er fjernet et lag forurenet jord fra de åbne arealer.
Brian foreslog, at SydhavnsCompagniet og flygtningene sammen kunne stå for en ukrainsk aften, måske en gang om måneden.
Der vil være personale til stede om dagen, men ikke om natten. Joan gjorde opmærksom på, at området ikke er trygt om natten.
__________________________________________________________
Bestyrelsen for foreningen Sydhavnens Folkemøde har holdt møde og sendt nedenstående henvendelse til lokaludvalget:
"
Til forretningsudvalget for Kgs. Enghave Lokaludvalg.
Vi har holdt møde i bestyrelsen for foreningen Sydhavnens Folkemøde for at diskutere
foreningens fremtid. Vores vurdering er, at vi ikke har kræfter til at forsætte foreningen
i dens nuværende gennem afholdelse af folkemøder.
Samtidig synes vi der forsat er behov for at samle bydelen til et årligt mere lokalpolitisk arrangement –
blandt andet for at forankre bydelsplanen blandt bydelens borgere og foreninger.
Vi har ikke en færdig model, men vil foreslå en snak med jer (og lave et kort oplæg) i forretningsudvalget om en mulig årlig Sydhavnsdag "
FU vil drøfte forslaget med bestyrelsen - det er ikke aktuelt lige nu, og der vil skulle afsættes midler til en midlertidig projektansættelse i sekretariatet af lokaludvalgets puljemidler, hvis projektet skal realiseres.
___________________________________________________________
Teknik- og miljøudvalget har skrevet fgl.
"
Kære Lokaludvalg
Dette er en orienteringsmail om, at Teknik- og Miljøudvalget den 8. maj 2023 godkendte koncept for pop-up dialogfora ved havnefronter og parker.
Det betyder, at Lokaludvalg, grundejerforeninger og beboerforeninger kan bede Teknik- og Miljøforvaltningen om et dialogmøde under forudsætning af, at der er tale om en dagsorden, der omhandler;
At skabe mere tryghed, mindre affald og færre støjgener ved havnefronter og parker.
Pop-up dialogfora kan potentielt involvere en bred myndighedsdeltagelse fra bl.a. Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Politi, Sikker By, By og Havn mv. alt efter indholdet i dagsordenen.
Det anbefales, at der involveres en bred deltagelse af grundejer- og beboerforeninger samt at det relevante lokaludvalg er repræsenteret.
Forvaltningen kan afholde op til i alt til 4 pop-up dialogmøder årligt indenfor forvaltningens egen driftsramme. Herefter vil gennemførelse af flere pop-up dialogfora afhænge af, at Borgerrepræsentationen afsætter finansiering.
TMUs beslutning indebærer også, at det eksisterende dialogforum på Islands Brygge fortsætter med to faste årlige møder, hvorfor Amager Vest lokaludvalg kontaktes direkte om dette.
I er altid velkomne til at kontakte forvaltningen for en dialog eller afklaring.
Hvis I ønsker at anmode om et pop-up dialogmøde skal I kontakte forvaltningen på pkr@kk.dk"
Henvendelsen er sendt videre til Kulturudvalget til nærmere overvejelse.
_________________________________________________________________
Vurderingsudvalget (Jan F, Ishan, Michael og Steen) holder sammen med sekretariatet møde den 6. juni for at finde en eller flere modtagere af Sydhavnsprisen. Der er den 2. maj sendt invitation til Borgerpanelet og informeret på Facebook om muligheden og reglerne for at melde kandidater ind. Fristen for nomineringer udløber den 31. maj.
________________________________________________________________
Der er møde i følgegruppen for Guldkysten og Renden den 7. juni kl. 17-20. Mødet falder sammen med mødet i Områdefornyelsens styregruppe, så Joan, jan og Anne kan ikke deltage. Er der nogen fra lokaludvalget der deltager i rende-mødet?
__________________________________________________________________
Beslutning
Joan oplyste, at forslag om guidede ture for de ukrainske flygtninge også var blevet drøftet på mødet med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
_____________________________________________
Jan Fønss oplyste, at der var sket et skift omkring processen for Godsbaneterrænnet/ Jernbanebyen. Det nu er Mathilde Ankerstjerne, der kører processen.
Fokuspunkter er bl.a.: Trafikafvikling og forbindelser til Holmene oveni tunnelen og ny adgang fra Sydhavn Station. Dette vil give Holmene adgang til nye kulturtilbud på Godsbaneterrænnet.
__________________________________________________
Dorthe og Jan F var til møde i Parkbrugerrådet for Valbyparken - Mødet skal lede op til træf i september, nyt parkbrugerrådet i oktober eller november, hvorefter udviklingsplanen lægges op til godkendelse.
_______________________________________________________________________
Der har været møde i Lokaludvalgsforpersonkredsen (LUFK)
Joan oplyste, at valget blev diskuteret, der var både godt og dårligt, men det havde været en oplevelse at den digitale valghandling havde givet flere stemmer. Flere lu har haft problemer med suppleanter opdelt i grupper da nogle grupper havde få og andre mange. Nogle var som os at vi bruger de suppleanter vi har.
Borgerting: udvælgelse af deltagere har haft fokus på minoritetsgrupper, giver det en bredde af borgere?? Har borgerting emner større legitimitet end LUs temaer? Nogle var bekymrede for at sætte emner på, da man ikke var sikker på, om det ville give de rette beslutninger.
Det blev også besluttet at man ville bede om et møde med gruppeformandskredsen i BR for at tage en dialog om demokratiprocessen.
Evaluering af tilpasning af lokaludvalg skal på lokaludvalgets møde i august.