Høring: ressortanalyse
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget drøfter og vedtager et høringssvar til analyse vedr. ressortopdeling i Københavns Kommune.
Problemstilling
Økonomiforvaltningen har bedt lokaludvalgene om input til en analyse af ressortopdelingen i Københavns Kommune.
Formålet med ressortanalysen er at give Københavns Kommunes organisering et servicetjek med afsæt i tre overskrifter:
- Sammenhængende service for borgere og virksomheder
- Gode rammer for politik og samarbejde
- Effektiv opgaveløsning
Høringssvaret kan f.eks. tage udgangspunkt i følgende temaer:
- Hvordan kan Københavns Kommunes orientering mod borgerens perspektiv styrkes?
- Hvordan kan Københavns Kommunes virksomhedsservice og erhvervsfremme styrkes?
- Hvordan kan koordinering af arbejdet med klimadagsordenen i Københavns Kommune styrkes?
Der er svarfrist den 24. maj 2024.
Løsning
Arbejdsgrupperne har drøftet høringen. Gruppernes input er skrevet sammen i det bilagte udkast til høringssvar.
Økonomi
Intet
Videre proces
Det godkendte høringssvar indsendes af Sekretariatet inden udløbet af svarfristen den 24. maj.
Beslutning
Anders foreslog en tilføjelse til høringssvaret før 3. sidste afsnit om, at Københavns Kommune undergraver lokaludvalgenes arbejde ved at bruge ressourcer på Københavnerting og andre former for centralt styret borgerinddragelse.
Joan foreslog en rettelse i afsnittet om svigt ved overgange, så det fremgår, at svigtet især rammer handicappede, når de overgår til folkepension.
Lokaludvalget godkendte brevet med de nævnte ændringer. Brevet skal godkendes af FU inden afsendelse.