Orientering fra Områdefornyelsen i Bavnehøj
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning
Problemstilling
Dette punkt er som udgangspunkt fast på lokaludvalgets dagsorden.
Der har været møde i Styregruppen den 13. marts 2024. Bl.a. blev følgende emner drøftet:
Kunst På Enghavevej
Projektet udføres af kunstneren Tove Storch
En model af kunstværket blev vist frem, mens den bagvedliggende vision blev præsenteret. Styregruppen udtrykte stor opbakning til værket. Flere styregruppemedlemmer nævnte vigtigheden af at kunstværket udføres så robust, at det ikke går i stykker hvis børn kravler rundt på værket, selvom det står i midterrabatten på Enghavevej og derfor ikke umiddelbart opfordrer til leg. Dette synspunkt er kunstneren og Områdefornyelsen meget opmærksomme på.
Kunstværkets fernisering forventes i september 2024
Afslutningsaktiviteter:
Områdefornyelsen afsluttes i december 2024. Forinden skal styregruppen drøfte hvordan afslutningen skal markeres i kvarteret. De endelige afslutningsaktiviteter skal koordineres med sekretariatets tid og ressourcer. Det er derfor også nødvendigt at drøfte hvilken rolle styregruppens medlemmer og lokale aktører kan spille i planlægningen og gennemførelsen af aktiviteterne. Styregruppen snakkede ved bordene i en mindre workshop omkring hvile afslutningsaktiviteter der kunne være mulige.
Følgende aktiviteter er planlagt i den kommende tid:
Torsdag den 2. maj |
Fernisering vejmaleri på Bavnehøj Allé |
Lørdag den 4. maj |
Større åbent arrangement i Terapihaven |
Søndag den 12. maj Fredag den 21. juni |
Kursusdage for frivillige i Terapihaven |
Tirsdag den 28. maj Tirsdag den 4. juni Tirsdag den 11. juni Tirsdag den 18. juni |
Live ved Kapellet |
Torsdag den 6. juni |
Best of Bavnehøj |
Torsdag den 27. juni |
Stiftende generalforsamling ”Foreningen Natur Syd” |
Sekretariatet holder møde med Områdefornyelsens sekretariat den 22. april for bl.a. at drøfte afslutningsaktiviteter.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.