Mødedato: 25.04.2019, kl. 19:00
Mødested: ABC-Lokalet, Karens Minde, Wagnersvej 19

Opdatering af vejledning om private fællesveje

Kgs. Enghave Lokaludvalg skal beslutte, om lokaludvalget vil afsætte midler til sammen med øvrige lokaludvalg at få opdateret vejledningen om private fællesveje.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget beslutter at afsætte 4.282 kr. til en opdatering af vejledning om private fællesveje

2. at lokaludvalget udpeger et medlem af Bymiljøudvalget til at deltage i Arbejdsgruppen vedrørende vejledning om private fællesveje

 

Problemstilling

I 2015 udarbejdede otte lokaludvalg i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen en vejledning for private fællesveje.  Vejledningen guider grundejere i etablering af vejlaug og giver indsigt i muligheder og regler indenfor vigtige områder som trafik, parkering, klimatilpasning, begrønning og generel vedligehold.

Vejledningen er blevet taget godt imod både blandt grundejere og i kommunen.

Allerede ved afslutning af projektet, besluttede styregruppen, at der efter 2 år skulle tages stilling til, en eventuel revision af vejledningen. I mellemtiden er alle private fællesveje på Nørrebro omlagt til offentlige veje ifm. parkeringszonen. Nørrebro Lokaludvalg ønsker derfor ikke at fortsætte i samarbejdet. De øvrige lokaludvalg har tilkendegivet en interesse. I december 2017 blev der afholdt møde, hvor repræsentanter fra de resterende lokaludvalg var indkaldt, her var der enighed om, at der på visse områder er sket væsentlige ændringer, som kræver en opdatering Der ønskes en opdatering som udarbejdes som et tillæg til vejledningen. Tillægget kobles til online versionen. Det vil være frit for de enkelte lokaludvalg at printe tillægget som indstik til trykte versioner. 

Der er indhentet tilbud på opdateringen af vejledningen hos de parter som har stået for den oprindelige vejledning:

Tekst og research, konsulent Lise Arre, Miljøpunkt Amager: 80 timer til i alt 24.000 kr.

Layout KK design: 2.975 kr.

Uforudsete udgifter: 3.000 kr.

I alt: 29.975 kr. det vil sige 4.282 kr. pr lokaludvalg.

Bispebjerg Lokaludvalg administrerer projektet og midlerne hertil.

Hvert lokaludvalg skal udvælge en person som kan deltage i den tværgående styregruppe. Fra Kgs. Enghave Lokaludvalg indstiller Forretningsudvalget, at der udpeges et medlem af Bymiljøudvalget på grund af den nære tilknytning til fagområdet.

 

Løsning

Lokaludvalget godkender, at der afsættes 4.282 kr. af Borgerinddragelsespuljen som lokaludvalgets bidrag til opdatering af vejledningen.

Lokaludvalget udpeger et medlem af Bymiljøudvalget til arbejdsgruppen.

 

Økonomi

Midlerne tages fra de 40.000 kr., der er afsat i Borgerinddragelsespuljen. Forbrugte midler i Borgerinddragelsespuljen i 2019: 0 kr.

Rest i Borgerinddragelsespuljen, hvis indstillingen vedtages: 36.718 kr.

 

 

Beslutning

Ad 1) Lokaludvalget vedtog uden afstemning at afsætte 4.282 kr. af Borgerinddragelsespuljen til projektet

Ad 2) Lokaludvalget bemyndigede BMU til at udpege et medlem til arbejdsgruppen.

Til top