Mødedato: 25.02.2021, kl. 19:00
Mødested: Møde via Teams

Meddelelser

Sorteringsstationer

Teknik- og Miljøforvaltningen skal opsætte 750 sorteringsstationer i løbet af de næste år, og Kgs. Enghave er blandt de første bydele, der modtager dem. Der er tre faser i processen:

 

  1. Et opstartsmøde på BMU den 4. marts med snak om projektet og processen, hvor TMF får input til opmærksomhedspunkter. Evt. laves der en følgegruppe.
  2. Inputfasen: TMF kommer med et oplæg til placering, BMU/LU har mulighed for at lave borgerdialog og kommer herefter med input til placeringer af sorteringsstationer.
  3. Bydelsplan / etapeplan (TMF kalder det bydelsplan), hvor de præsenterer de endelige placeringer. Denne fase er en orientering, hvor input er af mere principiel karakter, og der ikke kan gås i detaljer om placeringer.

 

TMF kommer på som første punkt til BMU den 4. marts, og Sekretariatet sender en reminder ud til hele LU, så alle kan tilmelde sig mødet.

 

I anledning af, at HOFOR meddelte lokaludvalget og andre lokale interessenter, at der nu iværksættes prøveboringer på Tippen ved Enghave Kanal som forberedelse til arbejdet med skybrudsprojektet Valbytunnelen, har Forretningsudvalget sendt et brev til HOFOR med Nona Hedegaer Olsen som cc. Brevet vedlægges denne dagsorden. Da prøveboringerne iværksættes fra uge 8, kunne brevet ikke vente på godkendelse fra lokaludvalget.

Til top