Mozarts Plads under metrobyggeriet
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller, at Kgs. Enghave Lokaludvalg
- tager orienteringen til efterretning.
- drøfter forslag til midlertidig placering af byrumselementerne fra Mozarts Plads.
Problemstilling
Ekspropriationskommissionen og Metroselskabet skal mødes i Sydhavnen den 1. marts med henblik på at beslutte, hvad der skal ske med plantekasser, lege- og fitnessredskaber mm. på Mozarts Plads under metrobyggeriet.
Ansatte fra Områdefornyelsen og lokaludvalgssekretariatet vil deltage på mødet for at komme med midlertidige placeringsforslag, der giver mening set med lokale briller.
Inden da (men efter udsendelsen af denne dagsorden), er der blevet holdt et formøde med deltagere fra Områdefornyelsens sekretariat og styregruppe. Der bliver senere etableret en åben borgergruppe.
Flere har peget på en del af det grønne område på Sjælør Boulevard, som et egnet byrum til elementerne.
Det vides allerede nu, at caféen ikke bliver flyttet, men at pavillonens funktion bliver genetableret når Metrobyggeriet er færdigt.
Løsning
Kgs. Enghave Lokaludvalg
- tager orienteringen til efterretning.
- drøfter forslag til midlertidig placering af byrumselementerne fra Mozarts Plads.
Økonomi
Der er ikke nogen økonomiske konsekvenser forbundet med Lokaludvalgets beslutning.
Videre proces
Beslutning
Ad 1) Lokaludvalget tiltrådte indstillingen uden afstemning.
Ad 2)
Der var enighed om at pege på Sjælør Boulevard som hovedplads til de fleste elementer. Området er egnet til at blive et fælles samlingspunkt i bydelen.
Efter ombygningen skal skulpturen "Musikken" tilbage til Mozarts Plads, hvor den skal have en mere prominent placering. Men under byggeriet kan skulpturen flyttes midlertidigt til Sydhavn Station.
Toilet – måske kan der komme en mindre og mere moderne model.
Dette tages med til mødet d. 1. marts med ekspropriationskommissionen.