15 minutter Beslutning: Afholdelse af seminar for Kgs. Enghave Lokaludvalg
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget godkender seminar-arbejdsgruppens oplæg til program for seminaret
2. at lokaludvalget beslutter en dato for afholdelse af seminaret
3. at lokaludvalget beslutter et emne for seminaret.
Problemstilling
Ad 1) Godkendelse af oplæg til seminaret.
På lokaludvalgets møde den 31. august 2023 blev det besluttet, at der kan afholdes 1-2 seminarer for medlemmerne om året med fagligt og socialt indhold. Lokaludvalget havde bl.a. følgende forslag til temaer:
- Fælles sag for det samlede lokaludvalg - Hvordan finder vi en fælles retning om ambition?
- Hvordan bliver vi bedre til at opnå politisk indflydelse?
- Hvordan samarbejder vi med BR-politikerne?
- Hvordan øger vi lokaludvalgets synlighed?
- Hvordan samarbejder vi med borgerne?
Der blev nedsat en arbejdsgruppe med Dorthe, Steen, Flemming og Hanne B. som medlemmer, og arbejdsgruppen har fremlagt vedlagte oplæg til program for seminaret over temaet "Hvordan kan vi optimere vores indflydelse og skabe mere synlighed omkring lokaludvalget".
Forretningsudvalget indstiller, at lokaludvalget godkender oplægget.
Ad 2) Dato for afholdelse af seminaret.
Arbejdsgruppen foreslår, at seminaret afholdes som et aftenseminar. Arbejdsgruppen anbefaler uge 9 eller 10, dvs. mellem den 26. februar og 7.marts Sekretariatet bemærker, at der er møder i Kulturudvalget og Bymiljøudvalget den 29. februar, samt i Socialudvalget den 4. marts og i Forretningsudvalget den 7. marts, så disse datoer er udelukkede.
Ad 3) Emne for seminaret
Af oplægget til seminaret fremgår det, at arbejdsgruppen har 4 forslag til mulige fokusemner. Forretningsudvalget ønsker også, at medlemmerne kan komme med forslag, som ikke fremgår af listen nedenfor:
- Svømmehal v. Bådehavnsgade
Stibro v. SjællandsbroenByudvikling v. Stejlepladsen- Bådehavnsgade Vest
Forretningsudvalget foreslår, at Stibro ved Sjællandsbroen udgår, da der er truffet beslutning om, at broen skal opføres. Forretningsudvalget foreslår også, at byudvikling ved Stejlepladsen udgår, da byudviklingen allerede er i gang. Tilbage er (Byudviklingen af) Bådehavnsgade Vest samt svømmehal ved Bådehavnsgade som fokusemner til seminaret, som begge er fremadrettede.
Løsning
Lokaludvalget godkender seminar-arbejdsgruppens oplæg til seminar og beslutter dato for afholdelse af seminaret samt emne for seminaret.
Økonomi
Udgifterne ved seminaret afholdes af sekretariatskontoen
Videre proces
På baggrund af ovenstående skal planlægningen af seminaret færdiggøres af arbejdsgruppen og Sekretariatet.
Beslutning
Ad 1) Lokaludvalget godkendte arbejdsgruppens oplæg.
Ad 2) Arbejdsgruppen og Sekretariatet finder en dato for seminaret.
Ad 3) Lokaludvalget besluttede følgende emner, som arbejdsgruppen skal kvalificere:
Bådehavnsgade Vest
Svømmehal i Bådehavnsgadekvarteret
Det Vilde Sydhavn
Ungeinddragelse