Mødedato: 25.01.2024, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus

10 minutter Beslutning: Udpegning af deltagere til Sund & Bælts informationsforum vedrørende sporudvidelse

Se alle bilag
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal udpege 2 eller 3 deltagere til Sund&Bælts informationsforum vedrørende sporudvidelsen.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget drøfter, hvordan kommunikationen med Sund&Bælt skal foregå

2. at lokaludvalget på opfordring fra Sund&Bælt udpeger 2-3 deltagere samt 1 suppleant til Sund&Bælts informationsforum vedrørende sporudvidelsen

Problemstilling

På Lokaludvalgets møde den 18. december blev det besluttet, at alle fagudvalg på deres møder i januar skulle diskutere, hvordan kommunikationen med Sund&Bælt om sporudvidelsen skal foregå.

Sund&Bælt vil nedsætte et informationsforum, der ifølge vedlagte uddrag af deres Power Point fremvisning fra decembermødet, skal være for medlemmer af lokaludvalget, og fokusere på tilrettelæggelse af det overordnede informationsflow. I Forummet kan man stille spørgsmål, komme med bekymringer, videreformidle information og stille spørgsmål. Formålet er færre bekymringer og misforståelser, at det skal være let at finde svar og at borgerne skal være velinformerede. Der skal afholdes 4 møder om året i Informationsforum.

Parallelt med informationsforummet opretter Sund&Bælt et naboforum. 

Kulturudvalget er glade for oplægget fra Sund&Bælt, og bemærker, at det er godt at de har lyttet til bekymringer om placering af arbejdspladser og anlægsperioden. Kulturudvalget håber, at det gode samarbejde kan fortsætte. Bymiljøudvalget er mere afventende, især i forhold til muligheden for lokaludvalget for at få reel indflydelse ved at deltage i informationsforum. BMU ønsker oplyst, om der kan udpeges en suppleant for deres deltager, og om sekretariatet kan deltage i møderne i forummet. Socialudvalget har bedt Sekretariatet om at undersøge, om det er muligt at udpege 3 deltagere fra lokaludvalget til forummet.

Sekretariatet har sendt ovenstående spørgsmål til afklaring hos Sund&Bælt. De har svaret bekræftende på, at lokaludvalget kan udpege 3 deltagere samt en suppleant, og at  Sekretariatet er velkommen til at deltage i møderne.

Bymiljøudvalget peget på Rie som deltager i Informationsforum, og hvis muligt, at Ann kan være suppleant.

Sund&Bælt har godkendt, at der kan være 3 deltagere fra lokaludvalget - 1 fra hver arbejdsgruppe - i informationsforum. Kulturudvalget har dog ikke udpeget en deltager. Socialudvalget peger på Steen.

Løsning

Lokaludvalget drøfter hvordan informationen med Sund&Bælt skal foregå. Lokaludvalget udpeger Rie og Steen som lokaludvalgets repræsentanter i Informationsforummet og Ann som eventuel suppleant.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sekretariatet melder lokaludvalgets deltagere i Informationsforummet ind til Sund&Bælt.

Beslutning

Ad 1) Lokaludvalget besluttede at tilslutte sig Sund & Bælts Informationsforum

Ad 2) Lokaludvalget udpegede Rie, Dorthe og Steen som lokaludvalgets medlemmer i Informationsforum. Ann blev udpeget som suppleant.

Lokaludvalget beder Sekretariatet om at spørge, om Sekretariatet kan komme på maillisten til Naboforum under Sund & Bælt.

Sekretariatet finder selv en deltager til Informationsforum.

Bilag

Til top