Mødedato: 25.01.2024, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus

30 minutter Orientering: Oplæg om ungeinddragelse ved Cathrine Marie Skovbo Winther Ph.d på AAUC

Kgs. Enghave Lokaludvalgs skal orienteres om en forskningsprojekt om ungeinddragelse.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

Et af Københavns store fokuspunkter er at udvide inddragelsen af unge i kommunens beslutningsprocesser. Lokaludvalget er tidligere blevet hørt om et medlemsforslag besluttet af Borgerrepræsentationen, om et forsøg om at lade unge få observatørstatus i de enkelte lokaludvalg.

Cathrine Winther er Ph.d. forsker på Aalborg Universitet i København. Hun er ved at lægge sidste hånd på et forskningsprojekt, der handler om social inklusion af unge i grønne projekter i et lokalområde, nemlig Sydhavnen.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Erfaringerne fra dette projekt kan eventuelt bruges af lokaludvalget, når de skal foretage ungeinddragelse.

Beslutning

Cathrine Winther og Emilie Egelund Rademacher orienterede lokaludvalget om deres projekt om ungeinddragelse. Blandt de vigtigste redskaber er at der skal rækkes ud til de unge på den rigtige måde ved hjælp af de platforme, hvor de unge er (Instagram og Tik-Tok, blandt andet), og at henvendelser skal ske peer-to-peer, fordi de unge kan godt gennemskue, når det er voksne, der taler til dem. 

Mange unge engagerer sig i sager i stedet for mere bredt politisk.

Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.

 

PP-slides sendes til lokaludvalgets medlemmer.

Til top