Mødedato: 25.01.2018, kl. 19:00
Mødested: ABC-Lokalet, Karens Minde, Wagnersvej 19

Orientering om udlån af lokaludvalgets ladcykler i 2017

Se alle bilag
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal orienteres om udlån af lokaludvalgets ladcykler i 2017.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs.Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning

 

Problemstilling

Kgs. Enghave Lokaludvalg råder over i alt 4 ladcykler, som gennem SydhavnsCompagniet stilles gratis til rådighed for bydelens borgere. Udlånet af ladcykler annonceres på lokaludvalgets hjemmeside med kontaktoplysninger til SydhavnsCompagniet.

Lokaludvalget har afsat 14.000 kr. på 2018-budgettet til vedligeholdelse af de i alt 5 ladcykler, der er indkøbt. Den sidste er til internt brug.

SydhavnsCompagniet har udarbejdet vedlagte oversigt over udlån af ladcyklerne i 2017 til lokaludvalgets orientering.

 

 

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

 

Beslutning

Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.
Til top