Mødedato: 24.11.2022, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus Stuen på 1.

Brev om udlejningscykler og -løbehjul

Se alle bilag
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal behandle et forslag fra Bymiljøudvalget om, at lokaludvalget retter henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen vedrørende parkering af udlejningscykler og -løbehjul i Sydhavnen.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

  1. at lokaludvalget drøfter et forslag fra Bymiljøudvalget om at rette henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen vedrørende parkering af udlejningscykler og -løbehjul i Sydhavnen.

Problemstilling

Bymiljøudvalget har i flere omgange drøftet parkering af udlejningscykler og -løbehjul i Sydhavnen og har nu skrevet en henvendelse til forvaltningen for at tilbyde et samarbejde om placering af parkeringspladser.

Baggrunden for henvendelsen er, at parkeringen håndteres lemfældigt, og at der derfor står og ligger cykler og løbehjul for mange steder i det offentlige rum til gene for fodgængere og andre cyklister. Dette kan afhjælpes med fx opmalede parkeringspladser, så det er tydeligt, hvor man skal aflevere sit køretøj. 

Løsning

Lokaludvalget drøfter, om lokaludvalget skal sende en henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen om parkering af udlejningscykler- og løbehjul i Sydhavnen.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Sekretariatet videresender henvendelsen til Teknik- og Miljøforvaltningen, hvis lokaludvalget beslutter at sende den.

Beslutning

Brevet blev godkendt af lokaludvalget.
Til top