Mødedato: 24.10.2024, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus

Godkendelse af forslag til lokaludvalgets mødeplan for 2025

Se alle bilag
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal godkende lokaludvalgets mødeplan for 2025, herunder mødedatoer for underudvalgene og Forretningsudvalget.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget godkender Sekretariatets forslag til mødeplan 2025 for lokaludvalget

 

Problemstilling

Forslag til mødeplan for lokaludvalget er vedlagt. Det er kun Socialudvalget, der har nået at behandle og godkende mødeplanen.

Normalt mødes Socialudvalget på mandage fra kl. 16.30 til 18.30, Kulturudvalget mødes torsdage kl. 16.30-18.30 og Bymiljøudvalget mødes torsdage fra kl. 19-21.

Forretningsudvalget (FU) mødes som udgangspunkt torsdage 2 uger før lokaludvalgets møde. De datoer for møder, der er markeret med rødt indikerer, at mødet ligger på en anden dag end normalt. 

Påsken ligger meget sent i 2025, det skubber til de øvrige helligdage, der også ligger sent.

Bymiljøudvalgets og Kulturudvalgets møder i juni kan ikke ligge torsdag den 5. juni, da det er Grundlovsdag og derfor en fridag, og den efterfølgende weekend er pinse. Derfor foreslår Sekretariatet, at de to arbejdsgruppemøder flyttes til enten onsdag den 4. juni eller tirsdag den 3. juni.

Løsning

Lokaludvalget drøfter og godkender mødeplanen for 2025

Økonomi

Intet

Videre proces

Når mødeplanen er godkendt, lægger Sekretariatet den op på lokaludvalgets hjemmeside.

Beslutning

Mødeplanen blev godkendt. Den skal lægges op på hjemmesiden, og der skal laves indkaldelser af lokaludvalgets medlemmer i Outlook.
Til top