Beslutning om ændring af lokaludvalgets puljeguide
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget godkender, at den puljeguide, der ligger på lokaludvalgets hjemmeside som vejledning til ansøgere ændres fra 2025, så det fremgår, at det er muligt at søge om det følgende års puljemidler til behandling på novembermødet i lokaludvalget i stedet for som nu, hvor puljen åbnes til oktobermødet.
Problemstilling
Lokaludvalgets puljeguide kan læses på lokaludvalgets hjemmeside link. Af puljeguiden fremgår det under afsnittet Kgs. Enghavepuljen – det kommende år, at "Ansøgninger til det kommende kalenderår kan som udgangspunkt tidligst behandles på lokaludvalgets møde i oktober. Fristen for at få det behandlet på mødet i oktober, følger derfor fristen for puljeansøgninger i september. "
Forretningsudvalget vurderer, at det er uhensigtsmæssigt, at de første ansøgninger til det kommende års puljemidler skal behandles på samme møde som ansøgninger til julepuljen. Det foreslås derfor, at puljeguiden ændres, så den får fgl. ordlyd:
"Ansøgninger til det kommende kalenderår kan som udgangspunkt tidligst behandles på lokaludvalgets møde i november. Fristen for at få det behandlet på mødet i november, følger derfor fristen for puljeansøgninger i oktober. "
Løsning
Lokaludvalget godkender den foreslåede ændring af puljeguiden.
Økonomi
Intet
Videre proces
Hvis lokaludvalget godkender indstillingen, redigerer Sekretariatet puljeguiden som vedtaget.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.