Orienteringspunkt: Præsentation af det foreløbige projektforslag for byrums- og skybrudprojektet Karens Minde Aksen
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning
Problemstilling
Tegningerne til skybrudsprojektet Karens Minde Aksen vil blive offentliggjort ved en fernisering i lobbyen på Karens Minde den 24. oktober fra kl. 15-20. Programmet kan ses på Områdefornyelsens hjemmeside på Facebook og her:
På lokaludvalgsmødet vil Anna Hammer og Ditte Juul Erritsø Sørensen fra Områdefornyelsen i Sydhavnen orientere om planerne, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Den politiske indstilling om Karens Minde Aksen vil være i interne høring fra den 24. oktober til den 5. december.
Lokaludvalget kan således nå at godkende et høringssvar på sit møde den 21. november.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Lokaludvalget skal på sit møde den 21. november drøfte og godkende et høringssvar på den interne høring.