Mødedato: 24.06.2021, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus

Beslutning om uddeling af frivilligpris

Se alle bilag
Lokaludvalget skal beslutte, om lokaludvalget skal uddele en frivilligpris i forbindelse med SV-Folkemødet den 4. september 2021.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg

1. at lokaludvalget uddeler en frivilligpris på 7.500 kr. på SV-Folkemødet

 

Problemstilling

Forslaget om en frivilligpris er endnu en konkret idé, der blev foreslået på seminaret. Forretningsudvalget foreslår, at lokaludvalget for første gang uddeler en pris til en eller flere frivillige i forbindelse med Folkemødet den 4. september 2021.

Frivilligprisen, som kan kaldes Sydhavnsprisen, kan tildeles grupper, foreninger, institutioner, forretninger og enkeltpersoner, der har gjort en særlig indsats for at skabe en levende udvikling i Sydhavnen og dermed bidraget til at gøre vores bydel til et attraktivt sted at bo, handle og leve i.

Hvis prisen uddeles på Folkemødet vil det både kunne øge lokaludvalgets synlighed og samtidig give opmærksomhed til Folkemødet.

Forretningsudvalget foreslår, at der udsendes et survey gennem Kgs. Enghave Borgerpanel, hvor igennem borgere kan indstille kandidater. Indstilling af kandidater er åbent fra den 25. juni til den 9. august 2021 kl. 12, og borgere kan også indstille kandidater til lokaludvalgets mail (kgsenghavelokaludvalg@okf.kk.dk). Udvælgelsen af modtageren eller modtagerne af prisen sker på mødet i Forretningsudvalget den 12. august, og lokaludvalget bekræfter udvælgelsen på sit møde den 26. august (lukket punkt).

Se vedhæftede procesplan.

Løsning

Lokaludvalget godkender, at der uddeles en frivilligpris på Folkemødet den 4. september til en eller flere frivillige i Sydhavnen

Økonomi

Bydelspris: 7.500 kr.

Blomster 350 kr.

Facebookannoncering 500 kr.

uforudsete udgifter 500 kr.

Ialt  8.850 kr.

Midlerne tages fra Borgerinddragelsespuljen - rest såfremt indstillingen vedtages. 32.375 kr.

Videre proces

 

Processen er beskrevet i vedhæftede procesplan

Beslutning

Indstillingen blev godkendt med bemærkninger om, at navnet på prisen er Sydhavnsprisen, at prisuddelingen skal evalueres til oktobermødet samt at der er en fejl i datoen på den vedlagte tidsplan (december skal rettes til september).

 

 

Til top