Status på debatmødet KV21
Tidligere beslutninger
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
- at lokaludvalget tager orienteringen om status på de 3 debatmøder til efterretning
- at lokaludvalget godkender invitationen til kandidaterne til debatmødet
- at lokaludvalget godkender Bymiljøudvalgets spørgsmål til Debatmødet den 4. september
- at lokaludvalget godkender, at budgettet udvides med 8.170 kr svarende til prisen for en ekstra annonce i lokalavisen
Problemstilling
På lokaludvalgets møde den 28. maj 2021 blev det bl.a. besluttet, at deltagerne i de tre debatmøder skulle være kandidater fra de partier, der er repræsenteret i Borgerrepræsentationen. Det blev også besluttet, at debatmødet den 4. september under SV-Folkemødet skulle have byudvikling og miljø som overordnet tema, mødet på posthuset skulle have det sociale område som tema og mødet på AAUC skulle have kultur, fritid og idræt som tema.
Arbejdsgruppen vedrørende valg til lokaludvalg har fastsat datoerne til debatmødet på det gamle posthus til den 12. oktober kl. 18.30-21 og på AAUC den 3. november kl. 18.30-21
Sekretariatet har udarbejdet vedlagte udkast til invitation, der skal sendes til Gruppeformændene og medlemssekretærerne på Rådhuset.
Spørgsmålene til de tre debatmøder, som deltagerne skal have tilsendt i forvejen indstilles af de tre underudvalg.
Bymiljøudvalget har indstillet følgende spørgsmål:
Det vilde Sydhavnen – en grøn bydel
• Hvordan kan vi få lov at bevare vores egenart?
• Hvad skal vi bruge vores friarealer til?
• Hvad skal vi bruge havnen til?
• Vil I respektere fredninger i fremtiden?
• Fred eller fest?
På lokaludvalgets møde den 28. maj, godkendte lokaludvalget at der blev afsat et rammebeløb på 27.570 kr. til afholdelse af udgifterne i forbindelse med de tre valgmøder fra lokaludvalgets Borgerinddragelsespulje til følgende udgifter:
Annonce i lokalavisen ½ side |
8.170 |
Kage og kaffe på Folkemødet og på det gamle posthus 2 gange 1200 kr. |
2.400 |
Forplejning samt leje af lokale på AAU (anslået) |
5.000 |
Evt honorar til ordstyrere på Folkemødet og AAUC (anslået) 2 x 5.000 kr. |
10.000 |
Plakat i A3 i farver 30 stk |
2000 |
I alt 27.570
Forretningsudvalget indstiller, at der afsættes midler til en ekstra annonce i lokalavisen i halvsides format, så valgmøderne kan annonceres både før Folkemødet og igen i begyndelsen af oktober – Forretningsudvalget indstiller derfor, at ovenstående ramme udvides med 8.170 kr.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning. lokaludvalget godkender udkast til invitation til kandidaterne til debatmødet. lokaludvalget godkender Bymiljøudvalgets spørgsmål og beslutter at udvide budgettet med 8.170 kr.
Økonomi
de 8.170 kr. tages fra Borgerinddragelsespuljen
Videre proces
Sekretariatet indsender invitationen til Gruppeformændene samt medlemssekretærerne.
Beslutning
Det skal skrives til politikerne, at hvis de ikke melder tilbage inden fristen (3 uger - skal ændres) vil pladsen blive tilbudt til en anden.
1) Indstillingen blev godkendt med de nævnte ændringer
2) BMU arbejder videre med spørgsmålene på augustmødet -Indstillingen blev godkendt med denne bemærkning
3) Pris på den ekstra annonce blev godkendt.