Mødedato: 24.04.2025, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus

Godkendelse af bemærkning til budgetnotat TM38 vedr. Trafikplan for området omkring Bådehavnsgade

Se alle bilag
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal godkende bemærkninger til Teknik-og miljøborgmester Line Barfod vedrørende budgetnotat TM38, bevilliget på Overførselssagen (OFS) 2024-2025. 

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

  1. at lokaludvalget godkender vedlagte udkast til brev med bemærkninger til teknik- og miljøborgmester Line Barfod.

 

Problemstilling

Ved Overførelsessagen 2024-2025 besluttede parterne at afsætte midler til trafikplan for området omkring Bådehavnsgade for at sikre god trafikafvikling med udgangspunkt i den nuværende og kommende byudvikling i området. Midlerne skal derudover bruges til at sikre en udvidet borgerinddragelsesproces i forbindelse med udarbejdelsen af en lokalplan for områder.

Der afsættes:

- 3,1 mio. kr. på anlæg samlet i 2025-2027 til udarbejdelsen af en trafikplan samt inddragelse af borgere i udarbejdelsen af en lokalplan for området.

I budgetnotat TM38 uddybes, hvad midlerne afsættes til. Herunder at der vil blive udført en screening af mulige nye vejforbindelser til området med særligt fokus på arealreservationen til en ny vej i forlængelse af Fragtvej. Det vil blive kortlagt og skitseret, hvor forbindelsen kan etableres, og hvordan den kan udformes, og ved hjælp af trafikmodellen COMPASS vil der blive udført trafikale beregninger af, i hvor stort et omfang vejforbindelsen kan blive brugt. Se bilag.

Siden startredegørelsen i juni 2024, er Kgs. Enghave Lokaludvalg blevet forsikret om at der blot er tale om en arealreservation af vejen, således vejen ikke kan bebygges.

Derudover har arbejdsgruppen for Bådehavnsgade afholdt møde med Teknik- og miljøforvaltningen vedrørende de trafikale udfordringer i området. Teknik- og miljøforvaltningen inviterede til mødet, hvor både forvaltningens trafikplanlægger og den eksterne trafikrådgiver fra Sweco deltog. Gåturen omhandlede bl.a. alternative forslag til områdets trafikafvikling, og arbejdsgruppen præsenterede et forslag om at indtænke en vej ad Molestien, som alternativ til en vejforlængelse af Fragtvej og igennem naturområderne.

Dette blev der set positivt på og der blev fremhævet at alle muligheder skal undersøges. Det fremgår dog ikke af nærværende budgetnotat TM38.

 

Løsning

Lokaludvalget godkender vedlagte henvendelse

 

Økonomi

Intet

Videre proces

Sekretariatet indsender henvendelsen til Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod

Til top