Orientering om ny plejeplan for Tippen
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal orienteres om udkastet til ny plejeplan, som forventes godkendt på eller umiddelbart efter partnerskabsmøde i Partnerskabet Tippen Syder d. 22. april.
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
Partnerskabet Tippen Syder har skulle lave en ny plejeplan for Tippen, da planperioden for den tidligere plejeplan er udløbet.
Der er nedsat en arbejdsgruppe i Partnerskabet Tippen Syder, som miljømedarbejder har været tovholder på. I arbejdsgruppen har der siddet repræsentanter for Grøn Agenda Sydhavn, Sydhavnstippen Naturpleje, Danmarks Naturfredningsforening, Københavns Naturskole og Børnenes Dyremark. Arbejdsgruppen har holdt to møder, hvilket der kommet udkast til en ny plejeplan ud af.
Formålet med plejeplanen er at øge biodiversiteten og arbejde hen imod en mere selvforvaltende natur med helårsgræsning med blandet dyrehold. Hensigten er at virkeliggøre Partnerskabet Tippen Syders Vision for Sydhavnstippen vedtaget i 2021. Der er særligt fokus på at presse vedplanter tilbage, bekæmpe invasive arter (og andre problemarter) og sikre det rette græsningstryk. For at fremme visionen arbejdes der på sigt så vidt muligt hen imod anbefalinger i det naturfaglige notat fra Natur360
Planperioden for plejeplanen er to-årig (2025-27), så tiltag samt format kan evalueres forud for, at der laves en plejeplan med en længerevarende planperiode.
Nye tiltag i plejeplanen indebærer:
- Opskalering af antal geder (4-6 årligt) samt nedskalering af antal får (4-6 årligt)
- Forsøgsordning med mobile folde til ponyer eller evt. får og/eller geder.
- Forsøg med afbrænding af arealer
- Der lægges vægt på formidling til brugere af Tippen omkring naturplejetiltag såsom fordelene for biodiversiteten ved helårsgræsning med geder, heste og kvæg, frem for får, samt undtagelsesvis tilskudsfodring jf. anbefalingerne fra Natur360
- Assisteret såning kan foretages af relevante aktører efter forhåndsgodkendelse af By & Havns repræsentant i Partnerskabet Tippen Syder
Der er endnu ikke enighed i plejeplansarbejdsgruppen omkring nogle metoder og jordforurening (om man må optrække f.eks. stiklinger pga. jordforurening), hvorfor der mangler enkelte sætninger om dette i udkastet. Dette forventes at blive besluttet på partnerskabsmødet eller umiddelbart efter.
Se vedhæftede udkast til plejeplan i bilag.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning
Økonomi
Intet
Videre proces
Plejeplanen forventes vedtaget på møde i Partnerskabet Tippen Syder den 22 april eller umiddelbart derefter. Den vil være gældende i 2 år (2025-2027).