Godkendelse af støtteerklæring til Foreningen Den Sidste Mole
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget godkender vedlagte forslag fra Kulturudvalget til støtteerklæring for Den Sidste Mole
Problemstilling
Fællesskabet Den Sidste Mole har bedt lokaludvalget om en støtteerklæring i forbindelse med deres besøg ved Kulturudvalgsmødet d. 3. april.
Den Sidste Mole er situeret i en gammel hangar på Speditørvej og drives af frivillige unge med diverse baggrunde inden for kunst og håndværk, hvor de er i færd med at skabe et kreativt fællesskab; et dynamisk kulturhus, hvor idéer kan blomstre og alle er medskabere af et fælles kulturelt projekt. Støtteerklæringen ønskes, da de skal søge midler til opbygning og kulturelt indhold.
Kulturudvalget bakker op om formålet og har udarbejdet vedlagte forslag til støtteerklæring.
Løsning
Lokaludvalget godkender Kulturudvalgets forslag til støtteerklæring.
Økonomi
Intet
Videre proces
Sekretariatet sender støtteerklæringen til Den Sidste Mole, hvis den godkendes af lokaludvalget.