Mødedato: 24.04.2025, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus

Godkendelse af projektplan og budget for Høstpicnic

Se alle bilag
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal godkende vedlagte forslag til projektplan og budget for Høstpicnic 2025

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget godkender vedlagte forslag til projektplan og budget for årets Høstpicnic

Problemstilling

Som planlagt i Årsplanen for 2025 ønsker Bymiljøudvalget at afholde den årlige Høstpicnic i september 2025. Afholdelse af Høstpicnic er en af de opgaver, lokaludvalget byder ind med i Partnerskabet Tippen Syder, og partnerne, grønne foreninger og frivillige står for forskellige aktiviteter på dagen.

Høstpicnic afholdes i år lørdag den 13. september 2025.

Arbejdsgruppen planlægger nærmere indhold men vil formentlig indeholde følgende:

  • Æblemostning
  • Bag brød over bål
  • Smagsprøver med ingredienser fra Tippen
  • Besøg i bigården
  • Uldaktivitet
  • Naturkunst
  • Ponyridning
  • Smag lam og linsesuppe
  • Musik
  • Evt. Infobod om anlæg af skybrudstunnel (Hofor)
  • Evt. infobod om sporudvidelse (Sund & Bælt)

Bemærk, HOFOR og Sund & Bælt inviteres til at deltage i årets Høstpicnic med en bod (eller en infobus ude på HOFORs vej, såfremt de selv hellere ønsker dette). HOFOR deltog på sidste års Høstpicnic med en bod på pladsen.

 På lokaludvalgets møde den 21. november 2024 blev der afsat en ramme på 40.000 kr. til Høstpicnic.

Forretningsudvalget indstiller, at midlerne budgetteres således:

  • Honorar til eksterne der hyres til aktiviteter og ture: 13.000 kr.
  • Musikere: 6000 kr.
  • Flytning af grej: 4000 kr.
  • Koda: 800 kr.
  • Kok og forplejning: 5000 kr.
  • Materialer og aktiviteter:3000 kr.
  • Flyers og plakater: 3000 kr.
  • Toilet: 3200 kr.
  • Diverse ekstraudgifter: 2000 kr.

I alt 40.000 kr.  

Forretningsudvalget foreslår at lokaludvalget godkender vedlagte projektplan.

 

Løsning

Lokaludvalget godkender vedlagte forslag til projektplan samt ovenstående budget.

Økonomi

De 40.000 kr., der fremgår af ovenstående budget blev afsat i forbindelse med at lokaludvalget godkendte budgettet for puljemidlerne på mødet den 19. november 2024.

Videre proces

Sekretariatet indkalder inden sommerferien til møde i planlægningsgruppen.

 

Til top