Mødedato: 24.04.2014, kl. 19:00
Mødested: ABC, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 1. sal, 2450 København SV

Valg af lokaludvalgsrepræsentanter

Kgs. Enghave Lokaludvalg skal vælge repræsentanter for udvalget til diverse bestyrelser, følge- og arbejdsgrupper.

Indstilling og beslutning

Formandskabet indstiller at Kgs. Enghave Lokaludvalg vælger én til at repræsentere udvalget i;

1. Frivilligcentret Vesterbro/Kgs. Enghaves/Valbys bestyrelse
2. Projekthuset Kph´s bestyrelse 
3. Følgegruppen under Projekt Sydhavn: Natur
4. Følgegruppen under Projekt Sydhavn:Trafik
5. Følgegruppen under Projekt Sydhavn: Genbrugsaktiviteter
6. Arbejdsgruppen i Valby Lokaludvalg, der arbejder for strand i Valbyparken
7. Arbejdsgruppen der arbejder for udsmykning af HOFOR tryktårne ved Sluseløbet

Problemstilling

Kgs. Enghave Lokaludvalg har i den forgangne valgperiode været repræsenteret i forskellige bestyrelser, følge- og arbejdsgrupper. Det nye Lokaludvalg skal på samme måde vælge medlemmer, suppleanter eller aktive borgere fra fagudvalgene, som kan repræsentantere Lokaludvalget i disse forskellige fora. De bestyrelses- eller arbejdsgruppeposter der er tale om på nuværende tidspunkt er følgende:

  • Medlem af Frivilligcentret Vesterbro/Kgs. Enghaves/Valbys bestyrelse
  • Medlem af Projekthuset Kph´s bestyrelse 
  • Medlemmer til de tre følgergrupper under Projekt Sydhavn: Natur, Trafik og Genbrugsaktiviteter.
  • Medlem af arbejdsgruppe i Valby Lokaludvalg, der arbejder for strand i Valbyparken
  • Medlem af arbejdsgruppe, der arbejder for udsmykning af HOFOR tryktårne ved Sluseløbet

Sekretariatet anbefaler at arbejdet i de enkelte bestyrelsesposter tilknyttes et fagudvalg, så det sikres, at der følges op på relevant ny information og tiltag fra disse bestyrelser og arbejdsgrupper. I det nedenstående kan du kort læse om de forskellige organiseringer, hvori Lokaludvalget er repræsenteret:

Frivilligcenter Vesterbro/Kgs.Enghave/Valby 
Er en forening med egen bestyrelse og vedtægter. Frivilligcenteret er samtidig medlem af FriSe, som er paraplyorganisation for 80 frivillig- og selvhjælpscentre i Danmark. Frivilligcenteret arbejder for at støtte, synliggøre og udvikle det frivillige arbejde i de tre bydele. Der afholdes bestyrelsesmøder ca en gang i kvartalet. Møderne afholdes i eftermiddagstimerne.
Tidligere udpeget: Junn Ovilsdottir, suppleant i det afgående og nye Lokaludvalg.

Projekthuset Kph
Er et uafhængigt arbejdsfællesskab og projekthus for kreative, der arbejder med kulturelle ogsociale mål. KPH blev stiftet i maj 2009 af de fem organisationer: Unfair, Metapol, GAM3, Republikken og Buro Detours. Projekthuset modtager støtte af Københavns Kommune, der gør at de kan tilbyde gratis projektpladser, gratis projektvejledning og gratis afviklingsplads til ikke-kommerciel kultur af og for unge. KPH Projects i forhuset rummer en 800 m2 etage med projektpladser og arrangementsrum for byens kreative vækstlag. Københavns nye kulturvenue KPH Volume er en 700 m2 gammel remise som anvendes til udstillinger, fester, filmfremvisninger, receptioner, workshops og festivaler mm. Der afholdes bestyrelsesmøder ca en gang i kvartalet. 
Tidligere udpeget: Helle Dahn, medlem af det afgående og nye Lokaludvalg.

Projekt Sydhavn
E
r et projekt under Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) vedr. etablering af en genbrugsstation, som placeres på Bådehavnsgade 50. Genbrugsstationen er på mange områder en nytænkning i forhold til Københavns øvrige genbrugsstationer. F.eks. er det planen, at pladsen udover en traditionel containerplads til bl.a. genanvendeligt affald skal indeholde en genbrugsbutik og et genbrugscenter for byggematerialer. Der er også mulighed for at etablere en bygning til infoaktiviteter, mødefaciliteter eller lignende. Genbrugsstationen var oprindeligt tiltænkt, at skulle åbne i sommeren 2010, men pga langstrakte processer som følge af miljøgodkendelse og en klagesag har projektet været udskudt. Arbejdet er dog så småt i gang igen og forslag til ændringer af lokalplan for området, så genbrugscenteret kan etableres, er nu sendt i naboorientering. TMF har til udvikling og sparring omkring projektet oprettet tre følgegrupper: Natur, Trafik og Genbrugsaktiviteter, hvor Lokaludvalget har haft en repræsentant i hver følgegruppe. Der har været afholdt møder ad hoc.
Tidligere udpegede:
1) Naturgruppen: Helle Dahn, medlem af det afgående og nye Lokaludvalg 
2) Trafikgruppen: Ann Vikkelsø, medlem af det afgående og nye Lokaludvalg 
3) Genbrugsaktiviteter: Brian Lentz, medlem af det afgående og nye Lokaludvalg 

Medlem af arbejdsgruppe, der arbejder for strand i Valbyparken
Valby Lokaludvalg har arbejdet aktivt for en strand i Valbyparken i en arbejdsgruppe under Valby Lokaludvalg. Kgs. Enghave Lokaludvalg er også interesseret i en strand i Valbyparken og har derfor deltaget løbende i denne arbejdsgruppe. Der har været afholdt møder ad hoc.
Tidligere udpeget: Paul-Erik Lind, medlem af det afgående og nye Lokaludvalg.

Medlem af arbejdsgruppe, der arbejder for udsmykning af HOFOR tryktårne ved Sluseløbet

Sagen drejer sig om de to tryktårne, som er beliggende ved Sluseløbet på Amagersiden, og som ejes af HOFOR. Tryktårnene kan ses fra begge sider af Sluseløbet og fra Sjællandsbroen og indgår således som en visuel del af et levende nærmiljø med bådeklubber, husbåde og lejlighedsbyggerier på begge sider af vandet. Området er formelt opdelt mellem Amager Vest Lokaludvalg og Kgs. Enghave Lokaludvalg, men det fungerer faktuelt som et sammenhængende område. Vandet er officielt en skillelinje, men her binder det mere sammen end det skiller.
Initiativtageren og nuværende suppleant i Lokaludvalget, Troels Brücker, har taget kontakt til HOFOR og til Københavns Billedkunstudvalg, som er meget positive overfor udsmykningsprojektet, har stillet økonomiske midler i udsigt og ønsker også at de pågældende lokaludvalg bliver inddraget og repræsenteret i en arbejdsgruppe. Der er blevet udnævnt en projektkoordinator, som er ved at samle en arbejdsgruppe som skal beskrive et kommissorium som grundlag for en konkurrence blandt kunstnere om udformningen.
Foreløbigt deltager medlem af Lokaludvalg, Paul-Erik Lind i arbejdsgruppen, men hvis han skal repræsentere Lokaludvalget skal han eller en anden godkendes af Lokaludvalget.

Løsning

Lokaludvalg vælger én til at repræsentere udvalget i de nævnte bestyrelser og arbejdsgrupper.

Beslutning

At-pkt 1: Brian Lentz ville gerne opstille og blev valgt.
At-pkt 2: Helle Dahn ville gerne opstille og blev valgt.
At-pkt 3: Jan Fønss ville gerne opstille og blev valgt.
At-pkt 4: Ann Vikkelsø ville gerne opstille og blev valgt.
At-pkt 5: Brian Lentz ville gerne opstille og blev valgt.
At-pkt 6: Paul-Erik Lind, Mathilde Lunderskov, Anna Rosenblad og Jakob Bondesen ville gerne deltage i arbejdsgruppen og blev valgt.
At-pkt 7: Paul-Erik Lind ville gerne opstille og blev valgt.

Desuden oplyste sekretariatet om, at Lokaludvalget har mulighed for at vælge en repræsentant for udvalget til koordinationsudvalget. Koordinationsudvalget er et lokalt udvalg, der rummer lokale og kommunale aktører, der arbejder for og med ældre i bydelen. Lokaludvalget drøftede dette og ønskede at lade Socialudvalget behandle det og stille forslag til en mulig repræsentant. Alle i Lokaludvalget er naturligvis velkomne til at stille op som repræsentant og det vil blive behandlet på næste lokaludvalgsmøde d. 22. maj.
Til top