Mødedato: 24.03.2022, kl. 19:00
Mødested: Ordinært møde Karens Minde Kulturhus, Loftet

Valg af 2. næstformand

Kgs. Enghave Lokaludvalg skal vælge en 2. næstformand.

Indstilling

Sekretariatet indstiller, 

  1. at Kongens Enghave Lokaludvalg vælger en 2. næstformand blandt lokaludvalgets medlemmer. 2. næstformanden skal være bopælsregistreret i lokaludvalgets område.

 

Problemstilling

Efter godkendelsen i Borgerrepræsentationen af det nye lokaludvalg skal lokaludvalget vælge en 2. næstformand, der kan fungere i tilfælde af formandens forfald.

I henhold til "Regulativ for lokaludvalg i Københavns Kommune" skal næstformanden være bopælsregistreret i lokaludvalgets område. I bilaget til pkt. 1 ses en oversigt over lokaludvalgets medlemmer med angivelse af, hvem der er bopælsregistreret i lokaludvalgets område.

Løsning

Valget af 2. næstformand ledes af den nyvalgte formand.

De medlemmer af Kgs. Enghave Lokaludvalg, der ønsker at stille op til posten som 2. næstformand, melder deres kandidatur. Kandidaterne får mulighed for at begrunde deres kandidatur. 

Kgs. Enghave Lokaludvalg vælger herefter blandt sine medlemmer en 2. næstformand for lokaludvalget.

2. næstformanden vælges ved almindeligt flertalsvalg ved skriftlig afstemning. Der kan stemmes på én kandidat.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Intet.

Beslutning

Klaus Scheuer blev valgt som 2. næstformand uden modkandidat.
Til top