Mødedato: 24.03.2022, kl. 19:00
Mødested: Ordinært møde Karens Minde Kulturhus, Loftet

Valg af formand

Se alle bilag
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal vælge en formand.

Indstilling

Sekretariatet indstiller, 

  1. at Kgs. Enghave Lokaludvalg vælger en formand blandt lokaludvalgets medlemmer. Formanden skal være bopælsregistreret i lokaludvalgets område.

Problemstilling

Efter godkendelsen i Borgerrepræsentationen af det nye lokaludvalg skal lokaludvalget vælge en formand.

I henhold til "Regulativ for lokaludvalg i Københavns Kommune" skal formanden være bopælsregistreret i lokaludvalgets område. I bilaget ses en oversigt over lokaludvalgets medlemmer med angivelse af, hvem der er bopælsregistreret i lokaludvalgets område.

Løsning

Formandsvalget ledes af lokaludvalgets ældste medlem (i alder).

De medlemmer af Kgs. Enghave Lokaludvalg, der ønsker at stille op til posten som formand, melder deres kandidatur. Kandidaterne får mulighed for at begrunde deres kandidatur. 

Kgs. Enghave Lokaludvalg vælger herefter blandt sine medlemmer en formand for lokaludvalget.

Formanden vælges ved almindeligt flertalsvalg ved skriftlig afstemning. Der kan stemmes på én kandidat.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Efter valget overtager den nyvalgte formand ledelsen af lokaludvalgsmødet.

Beslutning

Dan Jønsson ledede valget af formand.

Joan Røge blev valgt som formand uden modkandidat. Joan overtog ledelsen af mødet

Fraværende: Rie Storr-Paulsen (uden afbud), Lotfi Boussina (uden afbud), Jimmy Rohde (John Andersen deltog som suppleant), Anders Løve Kyhl (suppleanten kunne ikke deltage).

Til top