Mødedato: 24.03.2022, kl. 19:00
Mødested: Ordinært møde Karens Minde Kulturhus, Loftet

Tilmelding til arbejdsgrupper (fagudvalg)

Medlemmerne skal tilkendegive, hvilke arbejdsgrupper, de ønsker at være en del af.

 

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at medlemmerne tilkendegiver hvilke arbejdsgrupper, de ønsker at være medlem af

Problemstilling

Der er 3 arbejdsgrupper

1. Bymiljøudvalget 

Bymiljøudvalget arbejder med byudvikling, trafik, miljø, lokalplaner og natur i Sydhavnen.

2. Kulturudvalget

Kulturudvalget arbejder med kultur, fritid og idræt i Sydhavnen.

3. Socialudvalget

Socialudvalget arbejder med integration, børn & unge, ældre, sociale forhold, sundhed og beskæftigelse i Sydhavnen.

Baggrundsgrupper for lokaludvalget

Fagudvalgene fungerer som baggrundsgrupper, der skriver indstillinger til lokaludvalget, fx udkast til høringssvar, laver projekter og arrangementer i bydelen og arbejder med aktuelle temaer. Det er også fagudvalgene, der førstebehandler puljeansøgninger til Kgs. Enghave Lokaludvalg, inden ansøgningerne behandles endeligt på lokaludvalgets ordinære møde. 

Fagudvalgene mødes en gang om måneden og er åbne for aktive borgere, der har lyst til at være med.

Der er ikke pligt til at være med i et fagudvalg, men det er en god måde at komme ind i lokaludvalgsarbejdet på, og man får en bedre føling med de sager, der ender med at blive diskuteret i lokaludvalget, når man har deltaget i forbehandlingen af dem i fagudvalget. Man får også mulighed for at sætte sit præg på fagudvalgets indstillinger, både når det gælder ansøgninger om puljemidler og når det gælder høringssvar og andre indstillinger.

 

Løsning

Lokaludvalgets medlemmer tilkendegiver, hvilke fagudvalg/arbejdsgrupper, de vil deltage i.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Videre proces

 

Beslutning

Medlemmerne tilkendegav deres ønsker. De vil nu blive indkaldt til møder i næste uge i fagudvalgene.
Til top