Mødedato: 24.01.2013, kl. 19:00
Mødested: Loftet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Godkendelse af repræsentant til projekt "strand i Valbyparken"

Kgs. Enghave Lokaludvalg godkender lokaludvalgsrepræsentant til det kommende projekt med etablering af strand i Valbyparken.

Indstilling og beslutning

Forretningsudvalget indstiller
1. at Kgs. Enghave Lokaludvalg godkender repræsentant til at repræsentere Lokaludvalget i den videre proces vedr. etablering af strand i Valbyparken.

Problemstilling

På lokaludvalgsmøde d. 13. december forslog udvalget at fagudvalgene på deres møder i januar udpegede et lokaludvalgsmedlem, som kan repræsentere udvalget i den videre proces vedr. etablering af strand i Valbyparken. Paul-Erik meldte sig som kandidat på kulturudvalgsmødet og forretningsudvalget bakker op om, at Lokaludvalget godkender Paul-Erik som Lokaludvalgets repræsentant til det kommende arbejde omkring realisering af en strand.

 

Der er på nuværende tidspunkt ikke sket mere i sagen end at Lokaludvalget er blevet bekendt med de 18 mio. kr. der er finansieret til projektet af fonden R98.

 

Planen er, i tæt samarbejde med Valby Lokaludvalg, at tage kontakt til Teknik- og Miljøforvaltningen og indlede en dialog om planer og processer fremadrettet, så det er muligt at følge og få indflydelse på projektet. Det forudsættes, at Valby Lokaludvalg kan oppebære de primære sekretariatsressourcer til facilitering af projektet, så vidt det omhandler et mere proaktivt arbejde, idet der kun er ressourcer til lettere administrative opgaver fra Lokaludvalgets eget sekretariat side.

 

Paul-Erik har været aktiv bruger af Valbyparken igennem 30 år, han forventer ingen interessemodsætninger med Valby Lokaludvalg og vil arbejde for en strand for alle københavnere.

Løsning

Kgs. Enghave Lokaludvalg godkender repræsentant til at repræsentere Lokaludvalget i den videre proces vedr. etablering af strand i Valbyparken.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top