Mødedato: 24.01.2013, kl. 19:00
Mødested: Loftet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Valg af ny 2. næstformand

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg
1. at orientering om, at 1. næstformand Anette Bonde udtræder af Lokaludvalget og 2. næstformand Karsten Clausen bliver ny 1. næstformand tages til efterretning.
2. at der vælges en ny 2. næstformand.

Problemstilling

1. næstformand, Anette Bonde udtræder af Kgs. Enghave Lokaludvalg, som følge af fraflytning fra bydelen. 2. næstformand Karsten Clausen rokerer op som 1. næstformand og Lokaludvalget skal derfor vælge en ny 2. næstformand.

Kort om næstformandsrollen
1. og 2. næstformændenes roller består i at indgå som faste medlemmer af Forretningsudvalget sammen med formanden og de tre fagudvalgsformænd. Forretningsudvalget fungerer som økonomiudvalg og har en koordinerende funktion, men har ikke besluttende kompetence. Forretningsudvalget kan på Lokaludvalgets vegne afgøre sager der ikke tåler opsættelse og ikke giver anledning til tvivl. Dette gælder dog som hovedregel ikke puljemidler. 

Forretningsudvalget mødes en gang om måneden for at planlægge Lokaludvalgets dagsorden og sager af betydning for Lokaludvalgets arbejde i øvrigt. Desuden mødes udvalget 1 time før hvert lokaludvalgsmøde for at gennemgå dagsordnen.

 

Arbejdet i Forretningsudvalget er i praksis delt mellem de 6 medlemmer og afhænger af de enkelte medlems interesse og tid. Men der skal påregnes lidt ekstra arbejde end som mening medlem af Lokaludvalget, udover selve forretningsudvalgsmøderne, idet det ofte er Forretningsudvalgets medlemmer, der færdigbehandler sager der går på tværs af fagudvalgene eller som pga. korte tidsfrister kræver hurtig behandling.

Løsning

Kgs. Enghave Lokaludvalg tager orientering om, at 1. næstformand Anette Bonde udtræder af Lokaludvalget og 2. næstformand Karsten Clausen bliver ny 1. næstformand til efterretning.

Kgs. Enghave Lokaludvalg vælger en ny 2. næstformand.

Beslutning

At-pkt 1 blev taget til efterretning og da der ikke var nogen kandidater til 2. næstformand-posten blev beslutningen om valg af 2. næstformand udskudt til næste lokaludvalgsmøde. 

Lokaludvalget ønskede at sende Anette en stor tak for det store arbejde hun har lagt for dagen i Lokaludvalget.
Til top