Mødedato: 23.11.2023, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde, Stuen på 1.

Nyt fra Områdefornyelsen i Bavnehøj (5 minutter)

Lokaludvalget skal orienteres om nyt fra Områdefornyelsen i Bavnehøj.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning

Problemstilling

Dette punkt er som udgangspunkt  fast på lokaludvalgets dagsorden.

* Områdefornyelsen har fredag den 27. oktober indviet projektet "Kunst på Kanten" som er et samarbejdsprojekt med kunstneren Astrid Marie Christiansen og lærere og elever på Bavnehøj Skole. Indvielsen skete for fuld musik med DJ, pølsevogn og alle eleverne fra skolen.

* Hver mandag frem til midten af december er det muligt at besøge Terapihaven på Vestre Kirkegård mellem kl. 15.30 og 17.30. Her kan man stresse ned fra en travl hverdag og opleve tusmørkestemning og fordybelsestid. Det er gratis og åbent for alle at deltage.

* Områdefornyelsen har sammen med Sydhavnens Bibliotek produceret en lydvandring på Vestre Kirkegård, hvor man introduceres for mange af de forfattere, der er begravet på kirkegården. Lydvandringen er frit tilgængelig i kirkegårdens åbningstid, og på Sydhavnens bibliotek kan man hente en folder om det spændende initiativ.

' Der afholdes styregruppemøde i Områdefornyelsen den 28. november. Dagsordenen er endnu ikke offentliggjort.

 

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Intet

 

Beslutning

Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.
Til top