Mødedato: 23.11.2023, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde, Stuen på 1.

Godkendelse af forslag til brev til Line Barfoed om stibroen over Sjællandsbroen/Sydhavnsgade (10 minutter)

Se alle bilag
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal godkende et forslag til brev til Line Barfoed om stibroen over Sjællandsbroen/Sydhavnsgade.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget drøfter og godkender vedlagte forslag til brev til Teknik- og Miljøborgmester Line Barfoed

Problemstilling

Som oplyst på mødet i Kgs. Enghave Lokaludvalg i oktober, har der vist sig en væsentlig forhindring for opførelse af en stibro over Sjællandsbroen/Sydhavnsgade ved Bådehavnsgade. Forhindringen består i, at den ene adgang til broen skal ligge ved OK-Benzintanken på hjørnet af Bådehavnsgade og Sjællandsbroen. Adgangen vil spærre for tilkørsel til benzintanken, og der kan derfor ikke bygges en stibro, før lejemålet for benzintanken kan opsiges, og dette kan først ske i 2034, altså om 11 år.

Da der har været efterspørgsel efter en stibro til cyklister og fodgængere i adskillige år, og da behovet for stibroen vokser i forbindelse med byudviklingen af Sluseholmen og Bådehavnsgade og i forbindelse med åbningen af metroen til Sydhavnen i 2024, har Bymiljøudvalget skrevet udkast et brev til Teknik- og Miljøborgmesteren for at bede om hendes hjælp til at stiforbindelsen kan opføres med en lidt ændret placering. Udkastet vedlægges.

Løsning

Lokaludvalget drøfter og godkender vedlagte forslag til brev til Teknik- og Miljøborgmester Line Barfoed

Økonomi

Intet

Videre proces

Brevet indsendes af Sekretariatet efter lokaludvalgets godkendelse og sættes på dagsordenen til halvårsmøde med Teknik- og Miljøforvaltningen i januar.

Beslutning

Brevet blev godkendt med den ændring, at sidste afsnit fra "Vi anmoder..." flyttes op som 2. afsnit.
Til top